Information om Rundetaarn

 

DEN MEST POPULÆRE konge i danmarkshistorien er Christian IV, vel nok fordi der i hans regeringsperiode (1588-1648) var en livlig byggeaktivitet, og fordi der i dag er bevaret mange bygninger fra hans tid. Det er kendt, at han deltog aktivt i de mange byggerier, og at han engagerede de dygtigste håndværkere. Rundetaarn er hans sidste store byggeri. Grundstenen blev lagt i 1637 og tårnet nåede sin fulde højde i 1642. På billedet øverst ses kongen til hest ved Rosenborg. De to personer, som kongen taler med ved Rundetaarns fod (nederst), kan være arkitekten Hans Steenwinckel den yngre og murermester J. Scheffel fra Bern. kortextra1
RUNDETAARN er det ældste bevarede astronomiske observatorium i Europa. Det fungerer stadig som sådan, ikke længere for videnskabsfolk, men for arnatørastronomer og for et publikum, der har lyst til at kikke med. At Danmark så tidligt fik et universitetsobservatorium, skyldes utvivlsomt Tycho Brahe og hans videnskabelige arbejde på Hven. Selv om han i 1597 forlod Danmark efter uoverensstemmelser med kongen, var der sat gang i den astronomiske forskning, og det var hans elev Christen Sørensen Longomontanus (billedet), der fik til opgave at indrette observatoriet. I hans bog om observatoriet kan man læse, at hans ideer var hentet fra Tycho Brahes observatorium »Stjerneborg«. På Rundetaarns platform skulle der opstilles 5 små astronomiske huse og instrumenterne var mage til dem som Tycho Brahe anvendte.
Ved indgangen til tårnet er en portal med indskrifter på latin, oversat lyder de:

Indskriften til venstre:

Det tredobbelte mindesmærke for Danmarks konge en kirke for den hellige trefoldighed, en bøgernes højborg og det beundringsværdige værk Stjerneborg ‑ som er grundlagt ved den højsalige konge, den vidtberømte hersker, Christian den Fjerdes fromme omsorg, har Danmarks og Norges ophøjede konge FREDERIK DEN TREDJE fuldendt og indviet til fromhed og almennyttige studier, hvilket blive til hæder, lykke og held. År efter Christi Fødsel 1656.

Indskriften til højre:

Den ene treenige Gud helliget. Fremmede! Det hus, som du ser her ‑ et helligt tempel, en ærværdig musernes bolig og et matematisk udkigssted ‑ som ved grundlæggerens gavmildhed, opfindernes og kunstnernes snilde og ved sin hele udstyrelse kappes med oldtidens pragtbygninger, har Danmarks og Norges konge CHRISTIAN DEN FJERDE højlovlig ihukommelse, som, fordum var givet vore lande til styrer, men nu er salig hensovet, grundlagt og indviet til den algode store Guds ære, idet han med egen hånd lagde den første sten til denne kongelige bygning År efter Christi fødsel 1637, 7. juli.

(det sidste kan ikke passe da Chr. IV den dag var i Holsten)

kortextra2kortextra3
RUNDETAARN er en del af et større bygningskompleks, der fra starten også omfattede en studenterkirke og et universitetsbibliotek. Trinitatis Kirke, der blev indviet i 1656, afløste kirkesalen på Regensen og den var så stor, at alle studenter sagtens kunne være der på én gang. I 1683 blev den tillige almindelig sognekirke. Biblioteket bestod af én stor bogsal på næsten 1000 m2 beliggende over kirken. På det gamle stik fra 1746, ses at biblioteket havde rektangulære vinduer, netop for at markere salens særskilte brug. Bogsalen forblev uopdelt indtil 1778, hvor to små lokaler som henholdsvis læserum og katalogværelse blev indrettet.
At forene tre forskellige institutioner i ét bygningskompleks er et særsyn, men mest forunderlig er nok sneglegangen, der forbinder de tre funktioner og som snor sig 7½ omgang uden om en hul kerne til tårnets øverste etager. De seneste undersøgelser viser, at sneglegangen oprindelig har været længere, måske en hel omgang, således at man kunne nå helt op til astronomernernes arbejdsværelser, der lå umiddelbart under platformen. Fra øverste etage var der forbindelse til platformen via en spindeltrappe i tårnets ydermur. Gennem tiderne har der på platformen været forskellige astronomiske huse. Tårnets højde, fra gadeniveau til platform, er 34,8 m. Astronomernes arbejdsværelser er nu bolig for Rundetaarns inspektør.
kortextra4
DEN GODT 200 meter lange sneglegang er 4¼ m bred og båret af murede krydshvælvinger. På billedet afslører skyggerne mærker fra en byggeskabelon, der har været anvendt for at give hvælvet den rette runding. De inderste nicher har oprindeligt været åbne til cylindermidten, men da børn nemt kunne falde ned, er de nu muret til. Allerede i de tidligste kilder nævnes det, at opgangen er så bred og jævn, at man let kan køre og ride op. Det har været praktisk at kunne transportere de tunge bøger og instrumenter på vogne. Vi ved, at tårnet altid har været et yndet turistmål og indgangen var i gamle dage optaget af forskellige boder. kortextra5
I 1728 blev ca. 30% af København ødelagt ved en katastrofal ildebrand. Rundetaarns observatorium og universitetsbiblioteket blev bytte for ilden. Uerstattelige bøger og håndskrifter blev ødelagt og i observatoriet smeltede Tycho Brabes berømte store messinghimmelglobus, som efter mange år i udlandet var hjembragt i 1632 og som var det eneste instrument Danmark havde bevaret efter ham. Den engelske flådes belejring af København i sensommeren 1807 endte i et frygteligt bombardement den 4. og 5. september. På et stik efter en tegning af Eckersberg ses bomber og raketter regne ned over byen, hvorved Vor Frue Kirke blev ramt og antændt. Med hændelsen fra 1728 i erindring søgte man nu at afværge en gentagelse. De mest sjældne og værdifulde astronomiske instrumenter bragtes i sikkerhed i rummet nederst i tårnet. Biblioteket havde samlet de kostbare bøger og dokumenter for hurtigt at kunne bringe dem i sikkerhed i Rundetaarns hule cylinder. Hele tårnet var fyldt med mennesker og bohave fra de omkringliggende huse. Rundetaarn og Trinitatis Kirke blev ramt flere gange, men store ødelæggelser skete der ikke. Ildebrande fra husene i nabolaget nåede heller ikke at brede sig til Rundetaarn. Et enkelt minde fra denne rædselsnat er bevaret til vore dage. En bombe faldt i bibliotekets bogsamling og et hjørne af en bog blev revet af. Bogens titel er »Defensor Pacis« fredens forsvarer. kortextra6bombespor 1807
REGENSKIRKEN, forgængeren for Trinitatis Kirke, var placeret i fløjen umiddelbart over for Rundetårn. Regensen, der ligeledes er bygget af Christian IV, er et af de ældste studenterkollegier i København. I kollegiegårdens midte plantede regensprovsten et lindetræ den 12/5 1785 og dette efterhånden mægtige træ fejres hvert år i begyndelsen af maj. Siden træets spæde start er det blevet en fast tradition, at regensianerne ved Lindetræsfesten manifesterer deres ophavsret over Rundetaarn og »stormer« det. Det gamle litografi af Regensgården er fra 1850’erne. kortextra7
RUNDETAARN har gennem tiderne haft mange prominente gæster. Først og fremmest huskes den russiske zar, Peter den Stores, besøg i 1716. Han gjorde turen på hesteryg og hans gemalinde blev kørt op i karet. I 1902 kørte den første bil op og ned igen, og i vore dage afholdes der et ét-hjulscykelløb. Rundetaarn har altid været populært og humoristen Frits J&gensen kunne i 1840’erne bruge det som kulisse til en mere makaber historie. Teksten lyder: »Gud! stødte De Dem?«. kortextra8

PLANETMASKINEN er anbragt øverst i tårnet umiddelbart før trætrappen. Den viser Solen i centrum og de 6 inderste planeters baner omkring denne. Den nuværende planetmaskine blev opsat i 1928 og er forsynet med et urværk. Baggrunden er en afbildning af den nordlige stjernehimmel fra Bayers himmelatlas fra begyndelsen af 1600-tallet. Oprindeligt blev maskinen konstrueret og opsat i 1697 af Ole Rørner og han var overbevist om planeternes rigtige baner omkring Solen, men i ærbødighed for Tycho Brahe indrettede han den første planetmaskine efter dennes verdensbillede, dvs. med Jorden i centrum, Solen kredsende omkring Jorden og de øvrige planeter omkring Solen.Ole Rømer (1644-1710) var professor i astronomi og ledede Rundetaarns observatorium.

 

kortextra9
PÅ RUNDETAARNS FRONT finder vi en rebus, der med sikkerhed kan henføres til Christian IV. I Rigsarkivet findes hans egenhændige udkast til den, for øvrigt på bagsiden af hans skitse til tre pramme, som han ønskede bygget på Holmen i 1640. Rebussen kan tolkes på flere forskellige måder. Thomas Bang tolkede den i 1648 således: »Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre, i den kronede Konge Christian IV’s hjerte«. Lærdommen skal forstås som den rette kristelige troslære. kortextra10
RUNDETARNS platform er omgivet ef et kunstfærdigt jerngitter fra 1643. Det er Christian IV’s kunstsmed Caspar Fincke, der tilskrives dette elegante smedearbejde. Branden i 1728 ødelagde en del af gitteret, som indtil da bestod af 48 gitterfelter. På 7 af felterne genfindes Christian IV’s monogram og bogstaverne RFP, der er forkortelsen af hans motto: Regna firmat pietas (Fromhed styrker rigerne). Det er sandsynligt, at der har været 8 Chr. IV-monogrammer, anbragt efter verdenshjørnerne. Hammer- og nøglemonogrammet på gitteret mener man er Caspar Finckes smedemestermærke. kortextra11
Rundetaarn fungerede som universitetsobservatorium indtil 1861, hvor det flyttedes til en nyopført bygning på Østervold nord for Rundetaarn. 1 1870 blev det gamle ottekantede observatorium revet ned og i stedet opførtes et lille trappetårn, som i folkemunde blev kaldt for peberbøssen. Først i 1929 fik Rundetårn det observatorium, som kan ses i dag. Bygningen er 6¾ m høj med en diameter på 6 m. Drejekuplen, som bevæges med håndkraft i en kredsrund jernskinne, er forsynet med en 1¼ m bred spalte, der kan lukkes med et par skydelemme. Kikkerten er en linsekikkert med et tværmål på 15 cm og en længde på 3 m og kan give en forstørrelse på mellem 80 og 450 gange. Kikkerten er opstillet således, at den ved hjælp af et urværk kan følge en stjerne på dens vandring over himlen. Enhver der interesserer sig for astronomi kan i vinterhalvåret kikke stjerner fra observatoriet. kortextra12
DEN STORE SAL over Trinitatis Kirkes hvælvinger med indgang fra Rundetaarns sneglegang blev brugt som universitetsbibliotek i årene 1657-1861. I et særskilt indrettet lokale på biblioteket lå »Oldnordisk Musæum« fra 1807 til 1832. Dette var begyndelsen til det nuværende Nationalmuseum. Universitetsbiblioteket flyttede i 1861 til Fiolstræde. I det følgende hundrede år blev den gamle bibliotekssal brugt til forskellige formål, bl.a. som malerværksted for Det Kgl. Teater og depot for Zoologisk Museums skeletsamling.
I 1987 blev salen genåbnet efter en gennemgribende restaurering og rummets 900 m2 anvendes nu til skiftende udstillinger af kunst, kultur, historie og videnskab. Bibliotekssalen og dens udstillinger er ofte ramme for koncertarrangementer af forskellig art.
kortextra13
KIRKENS INDRE er nogenlunde uændret siden genindvielsen i 1731 efter den store brand. Det treskibede kirkerum er godt 50 m langt og 20 m bredt. Kirken har gennemgået flere restaureringer, sidst i 1981/82, hvor man bl.a. fremdrog stjernehvælvingernes forgyldte ribber, som man mener er oprindelige. Et gennemgående træk er de marmorerede bemalinger. Altertavlen og prædikestolen fra 1731 er udført af billedhuggeren og billedskæreren E Ehbisch. Fra samme år stammer L. D. Kastens rigt barokornarnenterede orgel, men det er kun facaden, der er bevaret, instrumentet blev helt fornyet i 1956.Lige ved siden af indgangen til tårnet kan man se en bue i murstenene, det ligner en vinduesbue der aldrig er blevet til noget. Det har faktisk været en udgang til en lukket gård indhegnet af mure mod Købmagergade og Landemærket. Oprindeligt lå Klokkerboligen på hjørnet, der brændte i 1728. I 1798 ved opførelsen af de butikker, der kom til at ligge på hjørnet, var der planer om at portneren skulle bo i den “butik” der lå nærmest tårnet. Dette blev ikke til noget. Hvornår døren blev muret til vides ikke. Måske efter 1728 eller måske først i 1817, hvor butikkerne blev revet ned. Døren har altså tjent som klokkerens private indgang når han via sneglegangen skulle op og klimte på loftet over biblioteket. kortextra14