ARS MEMORIA – Memes for fantasien

26.08.2017 - 24.09.2017
i: Udstilling

Rundetaarn_Nymann

Kunstinstallation i Bibliotekssalen 26. august – 24. september 2017.

Udstillingen Ars Memoria – Memes til fantasien præsenterer en ny kunstinstallation af billedkunstner Helene Nymann, der er udviklet specielt til Rundetaarns gamle Bibliotekssal. Værkerne genopliver antikke memoreringsteknikker og kosmiske spekulationer, der blev udviklet af den Italienske astrolog, filosof og digter Giordano Bruno i slutningen af 1500-tallet. Ars Memoria tager udgangspunkt i tanke-udvikling, fantasi og hukommelses-kraft.

Udstillingen kombinerer et nutidigt kunstnerisk udtryk med antikke tanker og ideer ved at operere mellem fortidens og fremtidens encyklopædiske systemer, kroppen og hjernen, teknologien og videnskaben. Kropslig hukommelse, koreografi og billed-association krydses med kunstneriske installationer og videoværker der åbner for nye transformerende stadier i bevidstheden.

Helene Nymann har skabt en serie af værker der gør krav på at tage billederne og fantasien tilbage til vores erindring gennem koreografi og visuelle associationer. Værkerne aktiverer vores rummelige bevidsthed gennem forskellige fantom-formationer og transiente skulptur-former, der symboliserer hukommelses-hjul og indre kognitive rotationer. Værkerne eksperimenterer med forskellige måder at memorisere på gennem en form for ‘aktiv tænkning’, der hjælper os med at danne indre mentale markeringer af genstande i hukommelsen. Teknikkerne er kendt for at have transformative effekter på vores indre selv og på den måde vi opfatter den eksterne verden på.

Udstillingen er en del af programmet for Copenhagen Art Week, som forløber 24. august til 3. september.

Udstillingen støttes af Kunstfonden, Rundetaarn, Vester Kopi.

 

Kontakt:

Iben Bach Elmstrøm
Kurator SixtyEight Art Institute
Mobil: 31242425

Helene Nymann
helenenymann@gmail.com

Website: http://www.helenenymann.com/

 

Pressebilleder og bogudgivelse kan rekvireres efter udstillingens åbning.