ARTIST TALK og boglancering

21.09.2017
i: Særarrangement

Hippoarch (002)

ARTIST TALK: Torsdag d. 21. september kl. 17-19 lancerer Helene Nymann og kurator Iben Elmstrøm en publikation om udstillingen, som indeholder bidrag af digter Mette Moestrup, hjerneforsker Lauren Silbert, psykolog Diana Ø. Tørsløv Møller og billedkunstner Joachim Koester.

Aftenen vil starte med en talk om udstillingen og publikationen, hvorefter der serveres vin. Publikationen vil indlede os i de mange ideer og tanker, der ligger til grund for udstillingen Ars Memoria. Med bidrag fra både kunstnere og akademikere rummer publikationen refleksioner over udstillingens værker, hukommelsesteknikker, sammenhængen mellem vores perception og hukommelse, samt hvordan vores hukommelse fungerer i kobling med objekter og materialitet.

Arrangementet er åbent for alle (alm. entré 25kr/årskort fri entré).