Billedværksted for børn og unge – tegning og maleri

14.09.2019
i: Særarrangement

borneworshop_invitation.jpg lille web

Lørdag den 14. september inviterer billedkunstnerene bag udstillingen A Play, A Tale; Benjamin Savi og Aia Sofia Coverley Turan til åbent værksted for børn og unge i Rundetaarn.

Dato: 14. september 2019 kl. 10-14
Sted: Ringerloftet
Entré: voksne 25kr / børn 5-15 år 5kr.

Dagen starter med en rundvisning i udstillingen i Bibliotekssalen “A Play, A Tale“, hvor kunstnerne vil fortælle om, hvordan man gennem kunsten kan undersøge verden omkring sig, udtrykke følelser og fastholde nysgerrighed til sine daglige omgivelser. Til dette vil de bruge værkerne i udstillingen som eksempler.

Efter rundvisningen byder kunstnerne velkommen til åbent tegne- og maleværksted på Ringerloftet over Bibliotekssalen. Her vil de introducere forskellige måder at tegne og male på, hjælpe og vejlede til at skabe små kunstværker i fællesskab.

Hvis man har lyst til og mod på det, vil vi meget gerne have lov til at udstille de tilblevne værker på udstillingens finnissage d. 27. september kl. 17.00, hvor alle deltagende fra workshoppen er meget velkomne.

Billetter: At deltage til workshoppen koster kun almindelig entré, men der er begrænsede pladser. Hvis man vil sikre sig plads fra kl. 10 og medvirke i den indledende introduktionen til udstillingen, kan billet til barnet/den unge købes her.

Ønsker man at deltage senere end kl. 10, kan der være lidt ventetid på plads i værkstedet.

Der anvendes vandbaseret maling, og vi stiller et begrænset antal forklæder til rådighed.