Byg som kongen: værksted for børn

02.09.2017 - 10.09.2017
i: Særarrangement

Byg som kongen_værksted for børn_Rundetaarn

To weekends i september er der værksted for børn på Rundetarns Ringerloft: Byg som kongen finder sted 2.-3. september kl. 10-14 og igen 9.-10. september kl. 13-16. 

Christian 4. var ikke bare den længst regerende konge i Danmark, men også en af de mest fantasifulde. Han forsynede København med bygningsværker, der er så sjove, skøre og sære, at man stadig taler om dem, og han fandt på endnu flere, som han ikke fik bygget. I anledning af Københavns 850 års fødselsdag kan du gøre som kongen, når Christian 4.s eget Rundetaarn inviterer børn og deres voksne til at udfolde kreativiteten i historiske omgivelser på det imponerende Ringerloft. Med ispinde og paprør bygger vi mærkelige og modige modeller, der er en konge værdig!

Byg som kongen: værksted for børn er en del af programmet for Golden Days Festival 2017 som forløber 2. – 17. september i København. Læs mere om Golden Days Festival her

Det er gratis at deltage, når almindelig entré er betalt (25 kr. voksne/ 5 kr. børn).

 

GD_logo_red_RGB