DANSK TATOVERING

28.06.2015 - 28.06.2015
i: Udstilling

tatovering web

100 års dansk tatoveringshistorie er repræsenteret i denne fotoudstilling af Jon Nordstrøm, som vises 23. maj – 28. juni 2015.

Udstillingen vil vise tatoveringens udvikling i Danmark fra 1885 til 1985 i billeder og genstande. Udstillingen er kurateret af Jon Nordstrøm og Liberty Paterson, med kyndig støtte af tatovør Frank Rosenkilde belairtattoo.dk. Tirsdage og lørdage i tidsrummet kl. 13-19 er det muligt at erhverve sig en ægte sømandstatovering, udført i dertil indrettet område i udstillingen. Forudbestilling kan ske hos Frank Rosenkilde belairtattoo@live.dk / 3213 1957 eller man kan tage chancen ved fremmøde på gammeldags drop-in vis.

Nyudgivelse: I udstillingen sælges en director’s cut version af forfatter og fotograf Jon Nordstrøms bog Danish Tattooing.

Tatovering som vi kender den i dag, har i Norden mere eller mindre sit udgangspunkt i København i slutningen af 1800tallet, nærmere betegnet i havnen Nyhavn, som støder op til Kongens Nytorv. Her har søfolk, glædespiger og berusede svenskere i mere end et århundrede fået prikket små sømandsmotiver ind i huden af tatovørens snurrende maskine. Efter 2. verdenskrig bliver tatovering mere udbredt og flere og flere lader sig tatovere, men det er først i starten af 1980erne at motiverne ”slipper” sømanden og tatoveringsteknikken og motiverne mere ligner det vi kender i dag.