Der er mange forklaringer på den
underlige spiralgang der fører fra bunden af
tårnet og næsten til toppen. En forklaring
er at Christian IV ønskede at kunne køre
op i vogn, men om han nogensinde var oppe i
toppen vides ikke. En nok mere sandsynlig
forklaring er at hovedformålet med tårnet
var at få observatoriet på toppen så højt
op, at himlen kunne iagttages
uforstyrret af byens huse
helt ned til horisonten. Selve
det indre af tårnet skulle ikke bruges til
noget, og da astronomiske instrumenter
allerede den gang var store og
bibliotekssalens indgang var gennem tårnet,
har det været praktisk at kunne transportere
store og tunge ting på en let måde.
De første der kørte op af tårnets
sneglegang var
bygningshåndværkerne, for opkørslen er
vokset op samtidig med murene. Derfor
har transporten op med byggematerialer været nemmere end andre steder.
En af de tidligste omtaler af tårnet
er Diarium
sine Calendarium Ecclesiasticum
Politicum et Occonomicum (Evigvarende kirke, politisk og
husholdningskalender), ved Jens Lauritzon W. 1648)
står:
Er Turris Astronomica
C 4 for Regents
Kircken fuldferdiget / hvis Skabelun
[billede]
her hos er sat [vist]. Det er saa
slet [glat] oc jeffnt udi sin
Opgang / at mand der op kand baade age
[køre]
oc ride / oc er den øffverste Part med
et konstige Jerngitterverck omfattet oc
beprydet.
|
Observatoriets leder Ole Rømer foretog i
1690 et eksperiment i Sneglegangen. Grunden
har nok været at han havde brug for at vide
hvor meget en mand kunne arbejde per
dag. Det havde han brug for at vide på grund
af sine mange gøremål
i forbindelse med
vandtilførsel, kloakering osv. i
København.
Men lad ham selv berette fra
hans arbejdspapirer
(Adversaria, fol. 41b
nederst): Om eksperiment i
Københavns Astronomiske Tårn forholder
det sig af de papirer der blev skrevet i
1690 (udskrevet her i 1707.) at to
soldater er gået op, de er udvalgt
stærke og unge, de er gået op i lodret
højde 45 alen (fra bunden og hele
vejen op ad sneglegangen)
60 gange på 4½ time, så kunne de ikke
mere fordi den ene af dem blev træt på
de sidste 10 gange, så det skal gøres
mere moderat at gøre dette arbejde. Men
et sådant arbejde er anset for temmeligt
fuldt. Jeg plejer at tilegne en mand et
daglig hårdt arbejde til 6 timer,
hvilket ikke er urimeligt fordi de begge
blev trætte efter 4½ times arbejde.
1707 i juni gik en soldat op 51 gange på
21/3 time.
|
I
1716 besøgte zar Peter den Store København.
Han var meget interesseret i astronomi og
skulle selvfølgelig besøge Observatoriet på
Rundetaarn. Det har ikke været passende for
en zar at gå op til toppen så han red til
hest, hans kone var med og hun lod sig køre
op. Zaren stillede mange interesserede
spørgsmål til lederen af Observatoriet Peder
Horrebow, bl. a. om synkroniseringen af ure
ved hjælp af astronomiske begivenheder.
Der står i Post-rytteren at han kikkede
på Venus og Jupiter (d. 1. oktober), det betyder at
besøget må have været tidligt om
morgenen da Venus først stod op ved
3-tiden og Solen stod op kl. 6:21 (CET).
Han besøgte igen tårnet d. 13. kl. 7
om morgenen for at se på solpletter og
planeten Venus der da havde en fase på
34%. Den 30. oktober 2009
var der en rytter der gentog turen.
 |
I
1902 kom en tysk turist til København med
sin, for den tid kraftige bil, en
Benz-Gaggenau, han beklagede sig over at vi
herhjemme ikke havde bjerge så hans bil
kunne vise hvad den duede til. Grosserer
Lippert, der netop havde overtaget
varelageret fra den likviderede fynske
motorfabrik "Citus", kent for sine
trehjulede køretøjer, tog udfordringen op og
fik arrangeret en kørsel i Rundetaarn, så
dette nye hesteløse køretøj kunne vise hvad
det duede til.
Journalisten Eric Boesgaard kørte i
1920'erne til tops i tårnet i en
Fordvogn.
|
I
rundetaarns medaljesamling er en lidt
mystisk medalje, som tyder på at der
allerede i 1888 er afholdt cykelløb i
sneglegangen. Løbet kan have haft noget at
gøre med "Den nordiske kunst-, industri- og
landbrugsudstilling" det år i København og
måske et forsøg på at reklamere for
safety-cyklen. De mest almindelige cykler
dengang var "Væltepetere", og at ride op på
sådan en må i praksis have været umuligt. På
bagsiden af medaljen står:
For
Ridning
op ad Rundetaarn
i 3. Minutter
15/6 - 88
B.
Hvis du ved noget om dette løb ville
Rundetaarn være meget glade for oplysninger.
Avisen
Socialdemokraten arrangerede et cykelløb
(nedad !!) i sneglegangen i 1911. I
1920'erne arrangerede Politiken endnu et
løb, dog opad.
Og kort før nytår 1971 kom cykelrytteren
Ole Ritter og Leif Mortensen op og
diskutere hvem der var den bedste
bjergrytter. Der blev indgået et
væddemål (1000 kr.) og løbet fandt sted
i Rundetaarn d. 3. Januar. Vinder blev
Ole Ritter med tiden 55,3 sek.,
Mortensen fik noteret tiden 1 min. 3
sek.
I forbindelse med den første Kulturnat i
København i 1993 blev der atter afholdt
cykelløb, denne gang vandt Henrik
Djernis med 50,05 sek. over Jens
Veggerby. |
Hvert forår afholdes ethjuls-cykelløb i
sneglegangen. Deltagerne skal køre hele
vejen op og ned uden fejl (som f.eks. at stå
af). Verdensrekorden for denne noget
specielle sportsgren er 1 minut og 48,7
sekunder (sat i 1989) og indehaves af Thomas
Olsen. |
|
Tilbage |
|