Sære måder at bestige tårnet på

Historier - Sære måder at bestige tårnet på

Der er mange forklaringer på den underlige spiralgang der fører fra bunden af tårnet og næsten til toppen. En forklaring er at Christian IV ønskede at kunne køre op i vogn, men om han nogensinde var oppe i toppen vides ikke. En nok mere sandsynlig forklaring er at hovedformålet med tårnet var at få observatoriet på toppen så højt op, at himlen kunne iagttages uforstyrret af byens huse helt ned til horisonten. Selve det indre af tårnet skulle ikke bruges til noget, og da astronomiske instrumenter allerede den gang var store og bibliotekssalens indgang var gennem tårnet, har det været praktisk at kunne transportere store og tunge ting på en let måde.

De første der kørte op af tårnets sneglegang var bygningshåndværkerne, for opkørslen er vokset op samtidig med murene. Derfor har transporten op med byggematerialer været nemmere end andre steder.

Billedet af tårnet fra 1648, læg mærke til at kirken med bibliotek ikke er færdigbygget endnu. En af de tidligste omtaler af tårnet er Diarium sine Calendarium Ecclesiasticum Politicum et Occonomicum (Evigvarende kirke, politisk og husholdningskalender), ved Jens Lauritzon W. 1648) står:

Er Turris Astronomica C 4 for Regents Kircken fuldferdiget / hvis Skabelun [billede] her hos er sat [vist]. Det er saa slet [glat] oc jeffnt udi sin Opgang / at mand der op kand baade age [køre] oc ride / oc er den øffverste Part med et konstige Jerngitterverck omfattet oc beprydet.

Observatoriets leder Ole Rømer foretog i 1690 et eksperiment i Sneglegangen. Grunden har nok været at han havde brug for at vide hvor meget en mand kunne arbejde per dag. Det havde han brug for at vide på grund af sine mange gøremål i forbindelse med vandtilførsel, kloakering osv. i København.
Men lad ham selv berette fra hans arbejdspapirer (Adversaria, fol. 41^b nederst):

Om eksperiment i Københavns Astronomiske Tårn forholder det sig af de papirer der blev skrevet i 1690 (udskrevet her i 1707.) at to soldater er gået op, de er udvalgt stærke og unge, de er gået op i lodret højde 45 alen (fra bunden og hele vejen op ad sneglegangen) 60 gange på 4½ time, så kunne de ikke mere fordi den ene af dem blev træt på de sidste 10 gange, så det skal gøres mere moderat at gøre dette arbejde. Men et sådant arbejde er anset for temmeligt fuldt. Jeg plejer at tilegne en mand et daglig hårdt arbejde til 6 timer, hvilket ikke er urimeligt fordi de begge blev trætte efter 4½ times arbejde.
1707 i juni gik en soldat op 51 gange på 2¹/₃ time.

Avisomtalen af zarens besøg i oktoberudgaven af Københavns Postrytter

I 1716 besøgte zar Peter den Store København. Han var meget interesseret i astronomi og skulle selvfølgelig besøge Observatoriet på Rundetaarn. Det har ikke været passende for en zar at gå op til toppen så han red til hest, hans kone var med og hun lod sig køre op. Zaren stillede mange interesserede spørgsmål til lederen af Observatoriet Peder Horrebow, bl. a. om synkroniseringen af ure ved hjælp af astronomiske begivenheder.

Der står i Post-rytteren at han kikkede på Venus og Jupiter (d. 1. oktober), det betyder at besøget må have været tidligt om morgenen da Venus først stod op ved 3-tiden og Solen stod op kl. 6:21 (CET).

Han besøgte igen tårnet d. 13. kl. 7 om morgenen for at se på solpletter og planeten Venus der da havde en fase på 34%.

Den 30. oktober 2009 var der en rytter der gentog turen.

I 1902 kom en tysk turist til København med sin, for den tid kraftige bil, en Benz-Gaggenau, han beklagede sig over at vi herhjemme ikke havde bjerge så hans bil kunne vise hvad den duede til. Grosserer Lippert, der netop havde overtaget varelageret fra den likviderede fynske motorfabrik "Citus", kent for sine trehjulede køretøjer, tog udfordringen op og fik arrangeret en kørsel i Rundetaarn, så dette nye hesteløse køretøj kunne vise hvad det duede til.

Journalisten Eric Boesgaard kørte i 1920'erne til tops i tårnet i en Fordvogn.

I rundetaarns medaljesamling er en lidt mystisk medalje, som tyder på at der allerede i 1888 er afholdt cykelløb i sneglegangen. Løbet kan have haft noget at gøre med "Den nordiske kunst-, industri- og landbrugsudstilling" det år i København og måske et forsøg på at reklamere for safety-cyklen. De mest almindelige cykler dengang var "Væltepetere", og at ride op på sådan en må i praksis have været umuligt. På bagsiden af medaljen står: For
Ridning
op ad Rundetaarn
i 3. Minutter
15/6 - 88
B. Hvis du ved noget om dette løb ville Rundetaarn være meget glade for oplysninger.

Ole Ritter på vej op, billede fra 'Se og Hør' Avisen Socialdemokraten arrangerede et cykelløb (nedad !!) i sneglegangen i 1911. I 1920'erne arrangerede Politiken endnu et løb, dog opad.
Og kort før nytår 1971 kom cykelrytteren Ole Ritter og Leif Mortensen op og diskutere hvem der var den bedste bjergrytter. Der blev indgået et væddemål (1000 kr.) og løbet fandt sted i Rundetaarn d. 3. Januar. Vinder blev Ole Ritter med tiden 55,3 sek., Mortensen fik noteret tiden 1 min. 3 sek.
I forbindelse med den første Kulturnat i København i 1993 blev der atter afholdt cykelløb, denne gang vandt Henrik Djernis med 50,05 sek. over Jens Veggerby.

Hvert forår afholdes ethjuls-cykelløb i sneglegangen. Deltagerne skal køre hele vejen op og ned uden fejl (som f.eks. at stå af). Verdensrekorden for denne noget specielle sportsgren er 1 minut og 48,7 sekunder (sat i 1989) og indehaves af Thomas Olsen.

Tilbage