 I
midten af 1800-tallet blev universitetets
observatorium for lille til den nye tids
instrumenter, og i april 1861 blev et nyt
observatorium indviet på Øster Vold.
Bugges gamle observatoriebygning på toppen
af Rundetaarn blev nedrevet, og en lille
rund bygning blev rejst for at forhindre
regn i at komme ned på vindeltrappen øverst
oppe. Københavnerne kaldte bygningen
for Peberbøssen.
Astronomernes arbejdsværelser under tårnets
platform blev indrettet som bolig for tårnets
inspektør, og har været det siden.
Nu gik mange år hvor tårnet ikke tjente
sit oprindelige astronomiske formål, men
kun var et udsigtspunkt.
I tiden fra 1890'erne og fremad steg
interessen for astronomi, mange private observatorier blev bygget
og i nogle af dem havde offentligheden
også adgang. Det vigtigste
af disse var "Urania" -observatoriet på
Dronning Olgas Vej, som blev ledet af
magister Luplau-Janssen.
 Et
lille hold idealistiske amatørastronomer,
under ledelse af Luplau-Janssen, begyndte
den 27. december 1927 offentlige forevisninger
fra Rundetaarns platform med deres egne
instrumenter. Det største var en 95 mm
Bardou-kikkert, som når det blæste måtte
stå i læ af en presenning ophængt på rækværket.
Offentligheden viste sig meget interesseret,
og Københavns Kommune (der for en 30-årig
periode havde overtaget administrationen
af tårnet i 1927) lod derfor opføre en
ny observatoriebygning.
Da der også var brug for en god kikkert
i observatoriet blev en god linse på 15
cm købt hos G. & S. Merz i München, men
det mekaniske arbejde blev gjort i København
bl.a. af den for sit verdensur berømte
Jens Olsen.
Endelig kunne man den 27. juni 1929
læse i Berlingske Tidende:
|
Observatoriet
paa Rundetaarn.
Det aabner i Dag.
I Dag er der for første Gang aabent
for
Publikum paa Rundetaarns Observato-
rium. Om Middagen vil der være Fore-
visning af Solbilleder med de interessante
Solpletter, og om Aftenen efter Solned-
gang kan man blive indviet i Stjerne-
himlens Mysterier.
Hver Aften har sit Program; i Aften
bydes der paa Dobbeltstjernen Mizar,
Pla-
neten Saturn og Stjernetaagerne i
Her-
kules - alt under kyndig Vejledning
af
Observator Nissen, der er nøje instrueret
af Observatoriets Leder, Magister
Lup-
lau-Janssen.
Magisteren viste os i Gaar den smukke
Kikkert og forklarede os dens sindrige
Indretning. Magisteren er meget glad
for
sit Observatorium og udtrykker navnlig
sin taknemmelighed overfor Borgmester
Kaper, hvis Initiativ det skyldes,
at det
hele er blevet til noget.
- Bliver Museet ogsaa aabnet i Dag?
spørger vi Magisteren.
- Nej, Pengene er først lige faldet
i
disse Dage, saa vi har først Museet
fær-
digt til Efteraaret, og saa fejrer
vi det
hele med en lille Indvielsesfest.
|
|
 |
Hjem