Søren
Mathiesen var klokker ved Trinitatis Kirke
i 44 år fra 1697. Embedet arvede han
efter sin far. Under embedet hørte
opsynet med Rundetaarn og Søren Mathiesen
forstod til fulde at få mest muligt
ud af stillingen.
Således lukkede han mod entré
- 1 skilling - folk ind for at se de astronomiske
instrumenter. Det stadige rend af folk
forstyrrede astronomernes arbejde og Horrebow,
der som professor i astronomi ledede Observatoriet,
forsøgte at få det stoppet.
Men en Kongelig Resolution af 5. februar 1717
fastslog, at Mathiesen måtte fortsætte
virksomheden og oppebære indtægten
til sin død. Han døde som
87 årig i 1741. Efter Søren
Mathiesens død overgik entréindtægten
til lønning af to studentermedhjælpere
ved Observatoriet.
Søren Mathiesen var en velhavende
mand, som ikke unødigt gav penge
ud. Han ejede flere huse og gårde.
Da en af ejendommene skulle genopføres
efter branden i 1728, brugte han nogle
af de runesten, der var opstillet ved
Trinitatis Kirke, som fundament. Ejendommen
menes at være den på Købmagergade
mellem St.Kannikestræde og Skindergade.
(Det kunne være interessant at udgrave
dens fundament.)
I sin sam- og eftertid var Søren
Mathiesen dog mest kendt som forfatter
til en meget udbredt regnebog: Compendium
Arithmeticum, eller Vejviser, hvorved
man på korteste og netteste Måde
kan ledsages til Regnekunstens rette Brug,
fra 1680.
Regnebogen udkom sidste gang 1763.
Læs mere om
Søren Mathiesen.
|