Som
mange ved er Tycho Brahe begravet i Prag,
det skyldes at han pga. uoverensstemmelser
med Christian IV og andre måtte flytte
fra Danmark i 1597. Han døde i
Prag i 1601. I anledning af 300 året
for hans død blev det besluttet
at åbne hans grav for at se hvad
der var i, fordi der havde været tvivl
om det var ham der lå det angivne
sted. Det viste sig at være den
rette der lå i graven og flere genstande
samt lidt hår og skæg blev
fjernet fra skelettet.
I Rundetaarns samlinger befinder sig
blandt andre kuriøse sager et ca.
6 x 6 cm stort stykke stof. Stoffet er
sort, mønstervævet og formentlig
af silke.
I Inspektør
Harald Mortensens fortegnelse
Den astronomisk-historiske Samling
i Rundetaarn. Samlingens tilvækst
fra Maj 1931 til Marts 1933" findes følgende
indførsel:
Brudstykke af Tycho Brahes Ligklædning
fra Gravåbningen i Prag 1901. (Gave
fra Brygger Hoffmeyer Storehedinge.) Juni
1931. Kr 10."
Stofstykket er monteret i en ramme og ægtheden
er dokumenteret ved to underskrifter, giveren,
brygger Hoffmeyers, og Rektor Otterstrøms.
Bag på rammen er klæbet et maskinskrevet
brev fra Hoffmeyer, der nærmere beskriver
omstændighederne ved erhvervelsen
af stykket:
Store Hedinge 10 - 6 -
31.
Hr Borgmester
Kaper
Med Post har jeg i dag tilladt mig at
sende til Hr. Borgmesteren en Relikvi
efter Tyge Brahe. Min afdøde gamle
Ven Rektor Otterstrøm og jeg kom
til Teinkirken faa Dage efter at Graven
var bleven aabnet. Vi saa Kraniet, der
var anbragt under Glas. Ved Siden deraf
fandtes et mindre og i høj Grad
medtaget Stykke af Ligkjortelen. Den gjorde
Indtryk af at være fremstillet af
Silke med Mønster af Egeløv.
Kirketjeneren tilbød os, sikkert
i Haab om Drikkepenge et stykke deraf,
og det er det, jeg har tilladt mig at
sende Hr. Borgmesteren, idet jeg beder
Dem venligst have Ulejligheden med at
lade det anbringe paa rette Plads. Faa
dage efter vi havde været i Prag
læste vi i Aviserne at Kirkens Myndigheder
havde standset Kirketjeneren i hans besynderlige
Trafik, og der var kun faa, der havde
faaet udleveret disse Stumper af Kjortelen,
men det var aabenbart, at der ikke forelaa
noget Falsum.
Jeg beder Hr Borgmesteren ikke tage mig
denne Henvendelse ilde op, jeg har paa
Fornemmelsen, De ikke er ked deraf, men
vil drage Omsorg for, at Tyge Brahes Relikvi
kommer i mere passende Eje end hos Deres
ærbødige
(underskrevet) H Hoffmeyer
Nedenunder er tilføjet med håndskrift:
Hr Kurator Mortensen,
Bestyrer af Samlingen på Rundetårn.
Hermed følger den omtalte Relikvi,
som De vist bør modtage og derfor
på Musæets, egne og Borgmesterens
Vegne bør skrive en Tak til Hr.
Hoffmeyer for. Med venlig Hilsen Deres
EK
Tilbage
|