SNEGLEGANGEN - BIBLIOTEKSSALEN - LOKUMMET - RINGERLOFTET - PLANETMASKINEN - REBUS - OBSERVATORIET - UDSIGTSPLATFORMEN

Et af Danmarks mest kendte bygningsværker

Rundetaarn blev bygget af Christian 4. mellem 1637 og 1642. Tårnet er første del af Trinitatis Komplekset, der forenede kirke, bibliotek og observatorium i en bygning.

Mål og vægt

Læs mere om Trinitatis Komplekset

Se luftbilleder af tårnet

Læs mere om Christian 4.

Rundetaarns Sneglegang er enestående i europæisk arkitektur. Den 209 meter lange spiralrampe snor sig 7½ gang omkring tårnets hule kerne op til stentrapperne, der fører det sidste stykke vej til udsigtsplatformen.

Sneglegangen er den eneste forbindelse mellem tårn og Bibliotekssal/Ringerloft og tårn og kirke.

Danmarks første store Universitetsbibliotek

I dag en populær udstillings- og koncertsal

Halvvejs oppe i Rundetaarn ligger Bibliotekssalen, hvor hele universitetets bogsamling engang var samlet. Biblioteket åbnede i 1657 og gav plads til ca. 10.000 bøger, der før havde været spredt rundt omkring i Københavns gamle universitetsbygninger.

Nede i den ene ende af salen fandtes også en oldnordisk udstilling, der senere udviklede sig til et helt museum, som blev døbt Nationalmuseet.

I 1861 havde bibliotekets samling vokset sig så stor, at man flyttede den til nye lokaler i Fiolstræde.

Den gamle bibliotekssal blev siden brugt som malersal for teatermaler Carl Lund og depot for Zoologisk Museum.

Biblioteket blev restaureret i 1987 og er nu en populær udstillings- og koncertsal.

Læs mere om salen

Læs mere om Universitetsbiblioteket

Rundetaarn har to originale lokummer. Det ene findes i øverste etage, det andet ved Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet. Lokummet i midten har vi restaureret og åbnet for tårnets gæster. Det er ikke til brug, men gå ind og sæt dig på sædet og kig op på det hvælvede loft, hvor nikotinen trænger ud gennem kalken, fordi det var populært at ryge pibe under besøget. Vi ved, at berømtheder som Ludvig Holberg, Ole Rømer, H.C. Ørsted og H.C. Andersen studerede i biblioteket, og mon ikke de også har haft behov for at besøge lokummet i ny og næ - med eller uden pibe.

Affaldet fra lokummerne røg ned i en stor tilmuret beholder (latringrube), men stanken fra lokummerne oppe i tårnet var næsten uudholdelig, selvom man forsøgte sig med åbne vinduer og dobbelte døre. Rundetaarn fik vandskyllende toiletter i 1902. Latringruben blev først tømt i 1921, hvor man smed ni læs møg op af hullet.

Læs mere om lokummerne

Ringerloftet

Tørreloft og bondemuseum

På Ringerloftet over Rundetaarns udstillings- og koncertsal hænger Trinitatis Kirkes klokker. Men klokkerne fylder ikke meget på det det 900 m² store loft, der i mange år blev udlejet til alverdens formål: Byens borgere fandt hurtigt ud af, at der kunne hænge mange meter vasketøj på loftet, og senere blev der blandt andet garvet skind, tørret urter, malet teaterkulisser og fremstillet fjer til fine damers tøj og hatte.

I 1880 lejede løjtnant Bernhard Olsen sig ind på loftet, hvor han indrettede et bondemuseum. Museet blev senere til Frilandsmuseet, der åbnede i 1901.

Efter den store brand i 1728 blev Ringerloftet genopbygget af pommersk fyr. Hele den imponerende tømmerkonstruktion er stadig intakt og synlig på loftet, hvor du blandt andet også kan se det store urværk fra 1731 og andre ting og sager fra tårnets og kirkens historie.

Læs mere om Ringerloftet

Rundetaarns planetmaskine

Planetmaskinen i Rundetaarn viser Solen i centrum og de seks inderste planeters baner omkring Solen. Baggrunden er en kopi af den nordlige stjernehimmel fra Bayers himmelatlas, der stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Maskinen blev opsat i 1928 som erstatning for en ældre model fra 1740.

Tidligere havde tårnet haft en planetmaskine, som både viste det kopernikanske system, med Jorden kredsende om Solen, og Tycho Brahes afvigende system, hvor Jorden er i centrum.

Maskinen blev brugt fra 1697, men Ole Rømer, der var astronomiprofessor og leder af Rundetaarns observatorium, konstruerede allerede maskinen i 1670’erne.

Læs mere om planetmaskinen

Rundetaarns rebus

Øverst på Rundetaarns facade er en forgyldt rebus, som Christian IV selv har skitseret.

Rebussen kan tolkes sådan: Led (DIRIGE, latin) Gud (HWHJ hebraiske tegn) den rette lære (DOCTRINAM, latin) og retfærdighed (sværdet) ind i (IN) hjertet (det røde hjerte) på den kronede (kronen) Christian IV (C'et med firtallet i), 1642 (1642 er året for Rundetaarns fuldendelse).

Rebussen kan også tolkes sådan: »Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre, i den kronede Konge Christian IV's hjerte«. (Tomas Bang 1648). Lærdommen skal forstås som den rette kristne troslære.

Europas ældste observatorium

Rundetaarn er Europas ældste fungerende astronomiske observatorium, og det blev brugt af Københavns Universitet indtil 1861. I dag bliver Observatoriet flittigt brugt af amatørastronomer og andre, der vil gå på opdagelse i himmelrummet.

Astronomi var en vigtig videnskab i 1600-tallet, og Danmarks Tycho Brahe var også dengang en kendt astronom i Europa. Han har sikkert været grunden til, at man byggede Rundetaarn som et universitetsobservatorium i 1642. Men Tycho Brahe har aldrig set tårnet og det nye observatorium, for han døde i 1601. Så det var hans nære medarbejder astronomiprofessor Longomontanus, der blev den første leder af det nye stjernekiggertårn.

Se åbningstider og arrangementer

Læs mere om observatoriet

Udsigt over det gamle Latinerkvarter

Fra udsigtsplatformen, 34,8 m over gaden,

kan du  se ud over det gamle latinerkvarter og spotte de fleste af byens berømte bygningsværker.

Langs platformens kant løber et smukt smedejernsgitter udført af hofkunstsmed Kaspar Fincke i 1643. I gitterværket kan du se Christian 4.'s monogram og bogstaverne RFP, kongens valgsprog: Regna Firmat Pietas - Fromhed styrker Rigerne.

Se hele udsigten

Rundetaarn er en selvstændig kulturinstitution, der financierer løn, drift og vedligeholdelse

via entréindtægter.

Omvisning i Rundetaarn - særlige arrangementer for firmaer

læs mere

Historier om Rundetaarn