Ny seværdighed i Rundetaarn!

I Rundetaarn findes 2 toiletter, eller, som man kaldte dem i de historiske kilder, ”priveter”, ”lokumer” eller ”retirader”. Begge er originale og stammer helt fra tårnets opførelsestidspunkt 1640-41. Det ene findes i øverste etage i den nuværende lejlighed og den anden ud for bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet. Lokummet – som vi vælger at kalde det – ved bibliotekssalen, kan man nu opleve som gæst i Rundetaarn.

Det er dog ikke til brug, men gå der ind og sæt dig på det nylavede ”gamle” sæde og tænk på, at her har alle de kendte mennesker fra 1600-tallet frem til 1861 siddet før dig. Af de meget kendte mennesker kan jeg nævne: Ole Rømer, Ludvig Holberg, B.S. Ingemann og H.C. Ørsted. Mange andre af Universitetsbibliotekets brugere har været her, bl.a. ved vi, at H.C.Andersen ofte besøgte universitetsbibliotekar Rasmus Nyerup på biblioteket – han har altså flere gange siddet lige netop her og spekuleret på livets genvordigheder.

Kik op på den hvælvede loft og se hvordan nikotinen trænger ud gennem kalken. Piberygning har været en almindelig aktivitet, medens man forrettede sit ærinde.

Fra hvert af de to lokummer fører en kanal i muren ned under Rundetaarn til en latringrube på ca. 12 kubikmeter. Denne kule har været så tilpas stor at der gik 50 år før den skulle tømmes. Derfor kunne man tilmure gruben, således at stanken i kælderrummet ikke voldte problemer der. Til gengæld var stanken fra lokummerne oppe i tårnet næsten uudholdelig.

I 1816 findes en historisk beretning om observator Phil, der måtte afgive et værelse til Professor Schumacher. Selveste universitetets rektor Wolf synede Observatoriet og hans beskrivelse er bevaret i konsistoriets kopibog. Her kan man læse: …….”Da et andet Lidet Værelse, som han (Pihl) forhen har havt til Sovekammer, baade har et meget indskrænket Rum, og mangler desuden anden Lysning end den, som kan haves igiennem et lidet Vindue, anbragt i Døren, der nu … gaaer ud til et Pulterkammer, som har været til fælleds Brug for Observatorerne, og tienne tillige som Giennemgang til et der værende Locum, hvilken Lysning end meere, formindsker ved det i Pulterkammeret og stablede Brænde og en deel Skramlerier, end uskikket til det Arbeide, som mueligt der kunde forefalde” .

Wolf vidste at lokummets stank ikke kunne forhindres, og hans forslag var at anbringe dobbelte døre: ”Ogsaa døren til Pulterkammeret maatte nødvendigen giøres dobbelt, formedelst det bagvedværende Locum – der foraarsager, at man undertiden er nødsaget til at sætte Pulterkammerets Vindue aabent, for i forstuekammeret, saa meget mueligen at være befriet for den fra bemeldte Locum kommende Stank, og derved foraarsages den meest voldsomme Træk, der med den øvrige Ubehagelighed næppe vil kunde hæves uden ved en dobbelt Dør.”[1]

I 1812 var vandkanalerne fra Observatoriet og biblioteket blevet renset og latringruben tømt. Portner Hansen måtte betale i alt 53 rigsdaler for denne besværlige opgave.[2]

I 1865 blev Rundetaarn nøje gennemgået af en kommission, dels skulle forberede kommende reparationer af tårnet, I konsistoriets betænkning kan man læse:

Ved det forrige Bibliotekslocale og Beboelsesleiligheden i Taarnets øverste Deel er anbragt en Ritirade, hvorfra Excramenter igjennem en Huulhed i Taarnet falde ned i en Grube som er anbragt i Jorden ved Taarnets Fod. Efter sigende skal denne Retirade ikke være renset i de sidste 50 til 60 Aar, men en saadan Rensning maa ansees for aldeles nødvendig, samtidig med en Hovedreparation af Taarnet.[3]

I 1902 blev der indrettet vandskyllende toilet i Rundetaarn og de gamle lokummer blev ikke anvendt mere. Men først i 1921 blev der brudt hul ned til den underjordiske latringrube og en arbejdsmand lempede i alt 9 vognlæs formuldet latrin op af hullet og kørt bort. Latrinkulen bruges i dag til at opbevare gipsmodeller af  portalen, samt for lager at nye gule flensborgsten til reparationer af sneglegangens gulv.[4]

Lokummerne er intakte og en af disse kan nu ses – og opleves!