| Spektraltypen De små tal er en underinddeling af spektraltyperne | Overfladens temperatur i °K (=273+°C) | Masse i forh. t. Solens 1,99 × 1030kg | Radius i forh. t. Solens 695,9 × 103km | Lysstyrken i forh. t. Solens | Massefylde g/cm3 |
|---|---|---|---|---|---|
| Hovedserien | |||||
| O5 | 45000 | 40 | 18 | 300000 | 0,01 |
| B0 | 28000 | 17 | 7,6 | 13000 | 0,05 |
| B5 | 20000 | 7,1 | 4,0 | 600 | 0,16 |
| A0 | 9000 | 3,5 | 2,6 | 80 | 0,25 |
| A5 | 8000 | 2,2 | 1,8 | 20 | 0,5 |
| F0 | 7400 | 1,8 | 1,35 | 6,3 | 1,0 |
| F5 | 6900 | 1,3 | 1,20 | 2,5 | 1,2 |
| G0 | 6000 | 1,1 | 1,05 | 1,3 | 1,3 |
| G5 | 5400 | 0,93 | 0,93 | 0,79 | 1,6 |
| K0 | 4900 | 0,81 | 0,85 | 0,40 | 2,0 |
| K5 | 4300 | 0,69 | 0,74 | 0,16 | 2,5 |
| M0 | 3500 | 0,48 | 0,63 | 0,063 | 3,2 |
| M5 | 2800 | 0,22 | 0,31 | 0,008 | 13 |
| L0 | 1500 | 0,11 | 0,22 | 0,0008 | 18 |
| S0 | 1000 | 0,08 | 0,15 | 0,000005 | 42 |
| Kæmper | |||||
| G0 | 6000 | 2,5 | 6,3 | 32 | 0,016 |
| G5 | 5000 | 3,2 | 10 | 50 | 0,004 |
| K0 | 4400 | 4,0 | 16 | 100 | 0,0013 |
| K5 | 3700 | 5,0 | 25 | 200 | 0,0004 |
| M0 | 3400 | 6,3 | 43 | 400 | 0,0001 |
| M5 | 3000 | --- | --- | 1000 | ------ |
| Superkæmper | |||||
| G0 | 6200 | 10 | 100 | 6300 | 0,000013 |
| G5 | 5300 | 12 | 130 | 6300 | 0,000006 |
| K0 | 4600 | 13 | 200 | 10000 | 0,000002 |
| Type | Spektrallinier |
|---|---|
| O | Absorptionslinier fra ioniseret Helium dominerer. Linier fra neutral Helium er svage. Der er et stærkt ultraviolet continuum. |
| B | Absorptionslinier fra neutral Helium dominerer, praktisk taget intet fra ioniseret Helium. Brintlinier bliver stærkere. |
| A | Absorptionslinier fra Brint er stærke. Nogle ioniserede metallinier (Fe, Si og Mg) er stærke, linier fra ioniseret Calcium bliver stærkere. Få neutrale metallinier. |
| F | Brintlinier bliver svagere. H og K linier fra ioniseret Calcium bliver stærkere. Linier fra neutrale metaller styrkes. |
| G | Meget svage Brintlinier. H og K linier fra ioniseret Calcium er stærke. Neutrale metallinier (Fe, Mg og Ca) bliver stærkere. |
| K | Både Calcium's H og K linie samt neutrale metallinier er stærke. Absorptionslinier fra molekyler (f.eks. Titanoxid) viser sig. |
| M | Både linier fra neutrale metaller og molekyler er strærke. I de koldere stjerner er især Titanoxidlinier dominerende. Vanadiumoxidlinier viser sig. |
| L | Både linier fra neutrale metaller og molekyler er strærke. Især er der stærke linier fra Lithium, Natrium og Kalium. |
| M | Viser methanlinier. |
| Lysstyrke i forhold til Solens | Stjerner i procent |
|---|---|
| 0 - 0,1 | 71% |
| 0,1 - 1 | 18% |
| 1 - 10 | 8% |
| 10 - 100 | 3% |