Det plan som Jorden bevæger sig rundt om Solen i kaldes for Ekliptika, for det er når fuldmånen er her at man kan se formørkelser (eklipser). Normalt vil fuldmånen være over eller under Ekliptika og den vil ikke komme ind i jordskyggen. Men et par gange om året sker det og i gennemsnit vil vi have nat hver anden gang så ca. en gang om året vil en måneformørkelse kunne ses.

Ud over at være et flot natursyn er måneformørkelser historisk blevet brugt til at måle den første astronomiske afstand, afstanden til Månen, allerede grækerne benyttede formørkelserne til det:
Hvis vi kalder Jordens radius for R afstanden til Månen for r så vil Jordens helskygge, på grund af Solskivens størrelse på ca. ½ grad, blive mindre jo længere vi bevæger os væk fra Jorden.
Skyggens diameter i afstanden r bliver så 2*(R-r*tg(¼°))
Under måneformørkelsen vil man kunne måle hvor lang tid det ville tage Månen at bevæge sig langs skyggens diameter (normalt er det ikke tilfældet) og det giver hvor lang tid en formørkelse højst vil vare (tiden fra den lige starter til den begynder at slutte), lad os sige vi får 2,75 timer. Månen er 27,3 dage eller 655,7 timer om at komme en gang rundt om jorden, de 2,75 timer vil derfor svare til 2,75/655,7 af banens omkreds eller 2*pi*r*2,75/655,7. sætter vi de to udtryk lig hinanden får vi:
2*(R-r*tg(¼°))=2*pi*r*2,75/655,7
som giver:
r~57*R

Også to steders længdegradsforskel kan findes. En formørkelse iagttages fra to steder på Jorden og det noteres begge steder hvilken stjerne der står i syd lige når formørkelsen starter (eller slutter). Efter målingerne er blevet sammenlignet kan længdeforskellen direkte måles på himmelkuglen, eller hvis det tager 3 timer fra den ene stjerne kulminerer (står i syd) et sted til den anden kulminerer, så vil længdeforskellen være 3* (360/24) grader.

Mere om formørkelser.