I sin bog Basis Astronomiae har han givet en beskrivelse af Københavns brand 1728

Født 3/10 1889. Carl Luplau Janssen ejede Urania-observatoriet på  Dr. Olgas Vej på Frederiksberg, hvor han bl.a. havde erfaring i formidling af stjernehimlens fænomener for interesserede børn og voksne. Han var underbibliotekar på Universitetsbiblioteket.

Andreas Nissen havde fra 1915 sit eget observatorium i Holte, kaldet Secci og hans erfaring med offentlige forevisninger gjorde ham egnet til at assistere ved det nyoprettede observatorium i Rundetaarn i 1929. Har skrevet artikel i "Rundetaarn 1637-1937", København 1937, "Ole Rømer" i 1945.

Ib Magnussen begyndte sin tid på Rundetårn som 14-årig i 1927 allerede den første dag, forevisningerne på platformen begyndte. Her blev han hurtigt fast "inventar" i observatoriet som hjælper for observator Nissen.

Efter dennes død overtog Ib Magnussen jobbet som observator, hvilket foruden arbejdet med skoleklasser også indebar forevisninger for almindeligt publikum hver stjerneklar aften fra kl. 20 - 23, syv dage om ugen, undtagen i de tre sommermåneder, hvor de lyse nætter forhindre observation. Aflønningen var beskeden - man gjorde det jo af interesse for sagen. Et andet fuldtidsjob ved siden af var naturligvis en forudsætning.

Efter sin tiltræden fik Magnussen Københavns Kommune, der på det tidspunkt administrerede Tårnet, overbevist om nødvendigheden af en gennemgribende renovering af observatoriet, der efterhånden havde nået sølvbryllupsalderen.
Herunder blev kikkerten nedtaget, adskilt, renset, repareret og malet, så alt igen fremstod som nyt.

Magnussens smittende entusiasme samlede et stort stampublikum. Især mange unge nød godt af observatorens vise ord om stjerner og planeter, kikkerter, spejlslibning, kort, astronomibøger og meget andet. Herigennem blev der hos mange vakt en livsvarig interesse for astronomi.

Disse, nu gråhårede, mindes med stor glæde de mange spændende aftner dengang under kuplen på toppen af Rundetårn. Et udtryk herfor gav astronomen Bo Reipurth i forbindelse med forsvaret af sin doktorafhandling på Københavns Universitet i 1999. Her takkede han Ib Magnussen for tiden på Rundetårn, hvor grunden til hans fremtidige karriere blev lagt.
 

Observatoriet fungerede derpå nogle år med astronomistuderende, hvorefter det lukkede indtil efteråret 1982

På initiativ af inspektør Jesper Vang Hansen i efteråret 1982 og med hjælp fra bl.a. geofysiker Asger Lundbak og finmekaniker Mogens Bech, blev observatoriet genåbnet den 10. november 1982. Driften af observatoriet skete i samarbejde med KAF (Københavns Astronomiske Forening). Samarbejdet med KAF er pt. i 2005 stadig aktuel og forevisere i observatoriet rekrutteredes fra foreningens medlemmer.

Lars Spatzek koordinerede forevisningerne som fandt sted hver onsdag kl. 19-22 i vinterperioden. Desuden blev der udgivet et lille hefte kaldet "Meddelelser fra Rundetårns observatorium", trykt i tårnet. Lars Spatzek var desuden ansat i Rundetaarn som assistent indtil hans bankuddannelse forhindrede ham i fortsat ansættelse. Lars fortsatte som menig foreviser i mange år..

Jørgen Castberg overtog jobbet som forevisningsleder i 2 år.

Lars Christensen startede ganske ung (13 år) som foreviser i 1983 som . Lars stillede op når radio og tv ønskede at bringe indslag om observatoriet i ungdomsudsendelser. Senere har Lars fået uddannelse som astronom (1996) og arbejdet professionelt med astronomisk formidling som informationschef ved Rumteleskopet Hubble's europæiske afdeling, der er beliggende i Garching ved München.

Erling Poulsen er uddannet lærer og har været tilknyttet som foreviser fra starten i november 1982. Erling er fastansat i Rundetaarn som observator, leder for omvisninger og med tilsyn med Den astronomiske historiske Samling.

Kilder til Observatoriets historie