meteorer

			Arrangementer
			Stjernebillederne
			Historien bag
			Artikler
			Solsystemet
			Stjernerne
			Historisk
			Andet
			Undervisning
			Omvisninger
			Index
			Astrolinks

			Hjem

Meteorer Erling Poulsen Planetoiden Eros, fotograferet fra rumsonde. Eros måler ca. 33 x 13 km og roterer en gang på 5 timer og 16 minutter.

I Solsystemet hvirvler en mængde "små" partikler rundt. De største bliver kaldt planetoider eller asteroider, det er sten med størrelser på fra 1000 km og nedefter. De fleste store planetoider kredser om Solen mellem planeterne Mars' og Jupiters baner.
Når stenene er tilstrækkelig små kalder man dem meteorer, og de bliver af speciel interesse for os hvis de rammer Jorden. Deres fart i forhold til Jorden er optil 70 km/sek, og når de rammer atmosfæren er det ofte et storslået syn. De fleste er meget små (på størrelse med et sandskorn), og når de bremses af luften brænder de op, samtidig med at luften joniseres og derfor lyser op, det kaldes et stjerneskud. På visse årstider er der særlig mange stjerneskud, det hænger sammen med kometerne.
Hvis stenen er stor, vil den kunne overleve mødet med atmosfæren og kunne nå helt ned til Jordens overflade, så kaldes det en meteorit. Det sker nu ret sjældent, her i Danmark er kun registreret to meteoritfald, men der er dog også fundet nogle få, som er meteoritter, men hvor man ikke ved hvornår de faldt. Mødet med Jordens atmosfære er så voldsomt for meteoritten, at den ofte går i stykker, og man ser så en regn af sten fra himlen.
Meteoritterne inddeler man i tre forskellige grupper efter deres jernindhold:
Sten-meteoritter består af mindre end 20% jern. Omkring 90% af alle er sten og bliver derfor sjældent fundet da de ligner almindelige sten fra Jorden.
Sten-jern-meteoritter består af ca. 50% jern. Kun 2% af alle er af denne type.
Jern-meteoritter består hovedsagelig af jern, men kan indeholde op til 25% nikkel. Selv om kun 6% af alle hører til denne type, er det mest denne type der findes, dels ruster de, og dels kan de findes med minesøger.
De resterende par procent hører til andre typer.

Ildkugler (Bolider) kaldes meteorer, med en lysstyrke større end planeten Venus, når den er klarest. Meteoritter optræder selvfølgelig som ildkugler, men de fleste når at brænde op i atmosfæren. Ofte ses en røghale efter ildkuglen, og lydmursbrag er også rapporteret.
Hvis man ser en ildkugle bør rapporteres (tid, kompasretning, højde, evt. gennem hvilke stjernebilleder den farer, farve, lysstyrke (i forhold til Venus, nymåne, halvmåne eller fuldmåne), røghale, lyde o.l.) til
Steno Museet, att. Ole J. Knudsen, C. F. Møllers Allé, bygning 100 Universitetsparken, 8000-Århus C. e-mail: stenomus@aau.dk
Hvis det er en meteorit der er set eller hørt falde gives straks besked til
Geologisk Museum, København. tlf. 35 32 23 45 eller e-mail: akp@savik.geomus.ku.dk

Yderst sjældent bliver jorden ramt af større sten, de bremses ikke særlig meget i atmosfæren og danner et krater når de rammer jordoverfladen. Det nærmeste er ved Mien i Blekinge (Sverige), det har en diameter på 9 km og blev dannet for ca. 120 mill. år siden.

Sammenlagt bliver Jorden ramt af omkring 300 t materiale om dagen.

En stor og flot samling meteoritter kan ses på Geologisk Museum.

**Mere om meteorer**
**Typer:**
Jern-meteoritter	Består især af jern og nikkel, minder om de inderste planeters kerner
Jern-sten-meteoritter	Blanding af jern og sten, lidt som en grov svamp af jern hvor der i hulningerne er sten, minder om grænselaget mellem kerne og kappe i de inderste planeter.
Kondritter Sten-meteoritter	De fleste hører til denne type minder om det yderste lag af de inderste planeter.
Kulkondritter	Indeholder kulkorn og mange organiske stoffer.
Akondritter	Minder om stenarten basalt; de meteoritter der menes at stamme fra Månen og Mars er af denne type.

Et meteoritfald betyder at en eller flere faktisk har set den falde ned på jorden. Et meteoritfund betyder at ingen har set faldet, men stenen er blevet bemærket som speciel og opsamlet. Omkring 33% af alle meteoritter er fald. Tabellen kommer fra Vagn F. Buchwald. Materialet består af alle meteoritter (4660 i alt, med totalvægten 494625 kg) fra perioden 1740-1990 (undtaget er meteoritter fundet på Sydpolarlandet).

**Meteorit Statistik**
Type	Fald %	Fund %	Fald	Fund
Sten	95.0	79.8	15200 kg	8300 kg
Jern-Sten	1.0	1.6	525 kg	8600 kg
Jern	4.0	18.6	27000 kg	435000 kg

Et stort antal meteorer (de fleste dog ganske små) rammer Jorden hver dag og lagt sammen drejer det sig om mere end 100 tons¹⁾.Det er kun de største der når ned til jordoverfladen, den største er Hoba (Namibia) på 60 tons.

Et gennemsnitsmeteor rammer atmosfæren med mellem 10 og 70 km/sek. De mindre bremses hurtigt op og kun de helt store har energi nok til at ramme jordoverfladen med denne hastighed.

Der er sandsynligvis mindst 1000 sten i solsystemet der måler mere end 1 km og hvis bane krydser Jordens bane. I gennemsnit rammes Jorden af en af dem hver million år.

¹⁾ Umiddelbart et stort tal, men tænk på at Jordens radius er 6378 km og at den bevæger sig med ca. 30 km/sek. d.v.s. at den "støvsuger" et rumfang af solsystemet på ¶*6378²*30*60*60*24 km³ i døgnet = 3,3*10¹⁴ km³ og hvis de 100 tons fordeles i det rumfang svarer det til 0,0000003 gram/km³ og det svarer til en sten på ⁵/₁₀₀ mm, på størrelse med et lille støvfnug.