|
Erling Poulsen Herhjemme blev vor gamle midvinterfest, Julen, flyttet da vi gik over til kristendommen og tilsvarende flyttede midsommerfesten til sct. Hans på trods af at datoerne for solhverv fortsatte med at flytte. År 1100 var det f. eks. solhverv allerede 15. december og 15. juni. Da det var uholdbart at kalenderen flyttede sig gennemførte pave Gregor i 1582 en reform der flyttede datoen for solhverv til d. 21. dér havde den ligget da den kristne kalender var blevet samordnet med den romerske ved Nikæamødet i 325. Den nye kalender passede bedre med Solen og derfor er det stadig solhverv d. 21. (en gang imellem falder det på d. 20.).
Helligkilderne skulle også være særlig kraftige denne aften (at drikke kildevand er stadig noget mange tror er særlig sundt, i 1850'erne kunne man fra en lille bod, der lå der hvor gadegrønthandlerens bod er i dag ved siden af Rundetaarn, købe kildevand fra Hellig Kors Kilde, Roskilde) og ofte samledes man dér til bålfest, mange af disse samlinger af folk lokkede handlende til og der opstod flere markeder omkring, et enkelt findes endnu, Dyrehavsbakken. Det ofte vilde liv omkring kildemarkederne prøvede kirken flere gange at få stoppet, men den hedenske lysfest overlever stadig. |