| |
 |
|
Astronomiord
Her er en række astronomiske udtryk forklaret
Erling Poulsen
- Aberration
- Den forskydning af en stjernes sande sted på himmelkuglen, som skyldes Jordens bevægelse og den endelige lyshastighed. Aberrationsvinklen kan være helt op til 20,5".
- Absorptionsspektrum
- Et spektrum, som består af en række mørke linier. Grunden er at stof mellem os og lysgiveren opsluger bestemte farver (bølgelængder), hvilke afhænger af stoffets sammensætning.
- Akse
- En tænkt linie, som et legeme roterer omkring.
- Albedo
- Et mål for hvor meget lys et ikke lysende legeme reflekterer.
- Altazimuth-montering
- En kikkertmontering, som gør det muligt at dreje kikkerten i en lodret og en vandret akse.
- Antoniadi-skala
- Et romertal, der angiver observationskvaliteten.
- Perfekt, uden flimren.
- Rolige observationer i flere sekunder, men med svag flimren ind imellem.
- Moderate observationer, temmelig megen dirren i luften.
- Dårligt observationsvejr, megen flimren.
- Meget dårligt observationsvejr.
- Apertur
- Diameteren af åbningen på et optisk instrument.
- Apeks
- Det punkt i verdensrummet solsystemet bevæger sig hen imod, det ligger i stjernebilledet Herkules.
- Aphelium
- Det punkt i en planets bane hvor den er længst fra Solen.
- Aurora (polarlys)
- Joniseret, og derfor lysende, luftmasser nær en planets magnetiske poler. Joniseringen skyldes at elektrisk ladede partikler, fra Solen, bremses i den øvre atmosfære.
- Azimuth
- Den vandrette vinkel fra nord til et himmellegemes lodrette projektion ned på horisonten.
- Binærstjerne
- Dobbeltstjerne.
- Bueminut
- 1° deles i 60 bueminutter('), som igen deles i 60 buesekunder(").
- Caldera
- Vulkansk krater.
- Cephide
- Variabel stjerne med ret kort periode. Der er en sammenhæng mellem perioden og stjernens lysudsendelse.
- Circumpolar stjerne
- En stjerne, der er så tæt på himlens poler, at den aldrig går ned. I Danmark er stjernerne i Karlsvognen circumpolare.
- Deklination
- En stjernes vinkelafstand fra himlens ækvator.
- Direkte bevægelse
- Et himmellegemes bevægelse fra vest mod øst på himmelkuglen. Det modsatte er retrograd bevægelse.
- Dobbeltstjerne
- To eller flere stjerner der ses tæt sammen. De kan være fysisk forbundne (tæt på hinanden i rummet), eller bare ligge tæt på samme synslinie.
- Dopplereffekt
- Den tilsyneladende ændring af bølgelængden, der observeres når bølgeudsenderen og bølgemodtageren ændrer afstand fra hinanden. Når en lyskilde nærmer sig ses lyset forskudt mod blåt, når det fjerner sig bliver det forskudt mod rødt.
- Dyrekredsen eller Zodiak
- Et bælte omkring Ekliptika, hvor Solen, Månen og alle planeterne ( - Pluto) altid ses. Grunden er at alle Solsystemets større legemer ligger i næsten samme plan.
- Efemeride
- En tabel som angiver hvor et bevægeligt himmellegeme befinder sig til et givet tidspunkt.
- Efterårspunkt
- Se Jævndøgn.
- Ekliptika
- Den tilsyneladende bane mellem stjernerne Solen, i årets løb, bevæger sig gennem.
- Ekstinktion
- Den svækkelse af himmellegemernes lys, der sker når det passerer atmosfæren; tydeligst når himmellegemet står lavt over horisonten.
- Elongation
- En planets vinkelafstand fra Solen.
- Emissionsspektrum
- Et spektrum, som består af lysende linier og bånd. Stammer som regel fra glødende gasser med lav tæthed.
- Excentricitet
- Et mål for hvor meget en planets bane afviger fra en cirkel.
- Fakler (Faculae)
- Stærkt lysende pletter på Solens overflade.
- Fase
- Den tilsyneladende ændring af et himmellegemes form, som skyldes, at det ikke vender hele den solbelyste side mod os.
- Flares
- Udbrud på Solen eller en anden stjerne.
- Flarestjerne
- Som regel rødlige stjerner, som har kraftige flares.
- Formørkelse
- Når et himmellegeme kommer ind i skyggen fra et andet himmellegeme, kaldes det en formørkelse.
- Formørkelsesvariabel
- En Dobbeltstjerne hvor den ene passerer hen foran den anden, og dermed afskærer dens lys.
- Forårspunkt
- Se Jævndøgn.
- Fotosfære
- Den lysende, synlige overflade af Solen.
- Frauenhofske linier
- De mørke linier i solspektret.
- Galakse
- En samling af milliarder af stjerner i rummet. Mælkevejen er en galakse.
- Gul Dværg
- En stjerne som Solen.
- Halo
- En lysende ring, som en gang imellem kan ses omkring lysstærke himmellegemer, det skyldes lysbrydning i atmosfærens iskrystaller.
- Himmelsfæren (Himmelkuglen)
- En tænkt kugleskal med Jorden i centrum. Da de fleste himmellegemer er meget langt væk, ser det ud som at de sidder på en kugleskal med os i centrum.
- Hvid Dværg
- En lille stjerne, som har opbrugt sit "brændstof" og er faldet sammen.
- Indre planet
- Merkur og Venus, som er tættere på Solen end os.
- Inklination
- Hældningen af en planets baneplan i forhold til Jordens baneplan.
- Jævndøgn
- Det tidspunkt hvor Solen passerer himlens ækvator. Det sker omkring 21/3, Forårsjævndøgn, og omkring 23/9, Efterårsjævndøgn. Punkterne på himmelkuglen, hvor det sker, kaldes Forårspunktet (
 , Vædderpunktet) og Efterårspunktet.
- Knudepunkt
- Punktet hvor en planets -, komets - eller Månens bane skærer Ekliptika. Man kalder det opstigende k. eller nedstigende k. afhængigt af om himmellegemet bevæger sig fra syd mod nord eller fra nord til syd på himmelkuglen.
- Konjunktion
- Når en planet ses tæt på en stjerne siges de at være i k. Når de indre planeter er mellem Solen og Jorden siges de at være i nedre k., når de er på den anden side af Solen siges de at være i øvre k. Ydre planeter kan kun komme i øvre k.
- Konstellation
- En gruppe stjerner på himlen, ofte ensbetydende med stjernebillede.
- Korona
- Den yderste del af Solens atmosfære. Den kan kun ses under en total solformørkelse.
- Kosmisk stråling
- Partikler fra det ydre rum som rammer atmosfæren. Partiklerne splittes når de rammer og kun resterne når jordoverfladen. Hvorfra de kommer vides ikke med sikkerhed.
- Kosmologi
- Læren om Universets store strukturer.
- Kromosfære
- Den del af Solens atmosfære, der ligger lige over dens synlige overflade.
- Kulmination
- Når et himmellegeme passerer meridianen. Når det sker nærmest zenit kaldes det øvre k., og længst fra zenit kaldes det nedre k.
- Kvasar
- Se Quasar
- Liberation
- En tilsyneladende slingren af Månen, som især skyldes månebanens elipseform. Denne slingren gør at man fra Jorden kan se 59% af Månens overflade, dog kun 50% ad gangen.
- Lokalgruppen
- Gruppe af ca. 30 galakser, som Mælkevejen er medlem af.
- Lunation
- Synodisk måned, tiden mellem to nymåner, i gennemsnit 29 dage 12 timer 44 minutter og 2,9 sekunder.
- Lysstyrke
- Den lysmængde, der udstråler fra en stjerne.
- Lysår
- Den vejlængde lyset tilbagelægger på et år, ca. 9,46 billioner km.
- Magnetosfære
- Det område omkring en planet hvor dens eget magnetfelt er fremherskende.
- Magnitude
- Se størrelsesklasse.
- Meridian
- Storcirkel på himmelkuglen gennem zenit, nadir og himmelpolerne.
- Meteor
- En partikel der under lysudsendelse bremses i Jordens atmosfære. Kaldes også stjerneskud.
- Meteorit
- Et legeme, som trænger gennem Jordens atmosfære, og derfor rammer overfladen.
- Nadir
- Punktet på himmelkuglen der er lodret under observatøren.
- Nebula
- Se tåge.
- Neutron
- En neutral elementarpartikel. Findes i atomkerner.
- Neutronstjerner
- En stjerne der består af neutroner. Det der er tilbage efter en supernova. Hvis den udsender hurtigt varierende radiopulser kaldes den en pulsar.
- Nova
- En stjerne som pludselig flammer op.
- Objektiv
- Den lyssamlende forreste linse i en linsekikkert.
- Okkultation
- Når et himmellegeme bevæger sig ind foran et andet og dækker det. En solformørkelse er en okkultation.
- Okular
- Den linse der er nærmest øjet i en kikkert.
- Opposition
- En planets placering når den, set fra Jorden, står modsat Solen.
- Parallakse
- En genstands tilsyneladende vinkelforskydning, når den iagttages fra to forskellige steder.
- Perihelium
- Det punkt i en planets bane, hvor den er nærmest Solen.
- Planetarisk tåge
- En skal af udslynget gas om en hvid dværgstjerne, stjernen får tågen til at lyse.
- Poler, himlens
- De to punkter på himmelkuglen, hvor Jordens rotationsakse skærer den.
- Protuberans
- Glødende gas, der slynges højt op over Solens overflade.
- Præcession
- Himmelpolernes langsomme bevægelse, skyldes langsom ændring af jordaksens retning.
- Pulsar
- Se neutronstjerne.
- Quasar
- Stjernelignende, men meget fjernt, objekt, muligvis et forstadium til en galakse.
- Radialhastighed
- Et himmellegemes hastighed langs synslinien.
- Radiant
- Det punkt på himlen, hvor en meteorsværm synes at udgå.
- Rektascension
- Himmelkoordinat. For et himmellegeme er det den tid der går fra forårspunktets kulmination til legemets kulmination.
- Retrograd bevægelse
- Et himmellegemes bevægelse fra øst mod vest.
- Roche-grænse
- Den mindste afstand et legeme kan have i kredsløb om et andet legeme uden at blive brudt i stykker af tyngdekraften. Den er ca. 2,44×centrallegemets radius.
- Rød Kæmpe
- Et stadium i en stjernes udvikling.
- Seyfert-galakse
- En galakse med meget lysstærk kerne. Ofte en kraftig radiokilde.
- Siderisk omløbstid
- Tiden for et omløb om et centrum (f.eks. Solen) i forhold til stjernehimlen.
- Skudsekund
- Indtil 1972 var et sekund deffineret som en lille brøkdel af året, men efter at atomure blev almindelige blev deres større nøjagtighed mere velegnet til at deffinere et sekund. Jordens omløb af Solen er lidt unøjagtig og da det almindelige år (med dets dage, timer, minutter og sekunder) gerne skulle passe med rotationen, som bremses af Månen, er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund en gang i mellem, så ikke alle minutter er på 60 sek. For øjeblikket drejer Jorden i gennemsnit en gang rundt i forhold til Solen på 24 timer 0 minutter og 0,002 sekunder, da urene derfor går lidt for langsomt er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund med 450 til 500 dages mellemrum for at fastholde middag til et tidspunkt hvor Solen er ca. i syd.
- Solvind
- Ladede partikler, der farer ud fra Solen.
- Sort Hul
- Det der er tilbage af en tung stjerne efter dens endelige sammenbrud.
- Spektroskopisk Dobbeltstjerne
- En dobbelt stjerne, som ikke kan adskilles i kikkert, men som viser sin dobbelthed ved regelmæssig dopplerforskydning af spektrallinierne.
- Spektrum
- Gengivelse af lys, eller anden stråling, med de enkelte bølgelængder adskilt.
- Størrelsesklasse
- Mål for en stjernes lysstyrke. Man skelner mellem tilsyneladende s. og absolut s., den første er den direkte målte, den anden er den tilsyneladende s. hvis stjernen var i afstanden 10 pc eller 32,26 lysår, derved bliver den absolutte s. et mål for stjernens
lysudsendelse. Den tilsyneladende størrelsesklasse er defineret ved m=k-2,5*log(denmålte
lysflux), hvor k er valgt sådan at stjerner der nettop kan ses med det blotte
øje har m=6, derved fås stort set de samme størrelsesklasser som i
oldtidens kataloger. En størrelsesklasse forskel på 1 svarer til en
fluxforskel på 2,512.
- Superkæmper
- Særlig tunge stjerner når dette stadie i slutningen af deres levetid.
- Supernova
- Når kernen af en superkæmpe løber tom for "brændstof" falder den sammen, derved frigøres en mængde tyngdeenergi, som får stjernen til at blusse voldsomt op, det kaldes en supernova.
- Synodisk omløbstid
- Tiden for et omløb af Månen eller en planet i forhold til Solen.
- Søger
- En lille kikkert, anbragt på en større, som bruges til at finde objekter på himlen.
- Terminator
- Skillelinien mellem den belyste og den ikke belyste del af en måne eller planet.
- Transit
- Et himmellegemes passage tværs hen over en observatørs meridian. Et mindre legemes passage hen over en planetskive.
- Tusmørke
- Der er tre typer tusmørke, men de varer forskelligt.
- Borgerligt tusmørke er det når Solen er mellem 0° og 6° under horisonten.
- Nautisk tusmørke er det når Solen er mellem 6° og 12° under horisonten.
- Astronomisk tusmørke er det når Solen er mellem 12° og 18° under horisonten. Om sommeren i Danmark er der en periode hvor Solen aldrig kommer 18° under horisonten, så taler vi om "de lyse nætter".
- Tæthed
- Massefylde, massen af en volumenenhed, f.eks. g/cm3.
- Tåge
- Sky af stof og gas i det interstellare rum.
- Undvigelseshastighed
- Den mindste hastighed et lille legeme skal have, for at kunne undslippe et større legemes tyngdekraft, og dermed kunne forsvinde ud i rummet.
- Van Allen bælter
- Nogle områder omkring Jorden, hvor elektrisk ladede partikler indfanges og accelereres af Jordens magnetfelt.
- Variabel stjerne
- En stjerne hvis lysstyrke varierer.
- Ydre planeter
- Planeter, der er længere væk fra Solen end Jorden.
- Zenit
- Punktet på himmelkuglen der er lodret over observatøren.
- Zodiakallys
- Et kegleformet lys, som kan ses over horisonten kort før solopgang og efter solnedgang. Det skyldes refleksion af sollys i støv, der befinder sig omkring Ekliptika.
- Ækvator, himlens
- Jordens ækvators projektion ud på himmelkuglen.
- Ækvatorial-montering
- En kikkertmontering, som gør det muligt at dreje kikkerten i en akse parallel med Jordens akse (timeaksen) og en akse vinkelret på denne (ækvator). Denne montering gør det muligt at følge et himmellegeme ved kun at skulle dreje i timeaksen.
- Ångstrøm
- Nu sjælden benyttet måleenhed for lysbølgelængder, 1Å=10-10m.
|
|
|
Hjem