SOLSYSTEMETS STØRRELSER  
efter idé af Ole Rømer 
af Erling Poulsen
Afstande og størrelser i Universet er så ufattelige, at de må laves om for at rummes i vor bevidsthed.

Billeder af planeterne:

SOLEN. En stjerne, der grundet kernefysiske reaktioner i sit indre, har en overfladetemperatur på ca. 6000 grader. Den er omkring 5 milliarder år gammel, og dermed halvvejs i sit liv som stjerne.
Hvis vi formindsker alle størrelser så Solen bliver på størrelse med Rundetårns diameter (ca. 15 m), vil lyset bevæge sig med samme fart som en kapgænger.
I det følgende må man forestille sig, at denne Sol befinder sig på Rundetårns plads.

 

MERKUR. Solens inderste planet er en arret stenkugle, der på overfladen ligner Månen; den er på størrelse med en tennisbold. Overfladen har en temperatur, der varierer mellem 430 grader og -170 grader.
Den kredser om Solen i Christiansborgs afstand.

 

VENUS. Solens næstinderste planet kaldes også Morgen- eller Aftenstjernen. Den er altid omgivet af tætte skyer, derfor er den både et mystisk og lysende himmellegeme. Vi ved i dag, at Venus har en sammenpresset atmosfære, der er 465 grader varm.
Den er på størrelse med en morgenkrydder, og befinder sig ved Vesterport Station.

 

JORDEN. Den tredie planet er af sten, og dens atmosfæres indhold af reaktionsvillig ilt viser, at der er liv. Radioaktive stoffer gør dens indre flydende og overfladen urolig. Livet på Jorden opstod for mere end 3,8 milliarder år siden.
Jorden er på størrelse med Venus og befinder sig ved Planetariet.

 

MÅNEN. Jorden er den første planet med måne. Månen, der er en arret stenkugle er på størrelse med en bordtennisbold og omkredser Jorden i 3,5 meters afstand

 

MARS. Solens fjerde planet, der så ofte er tillagt liv, er en stor ørken. Rumsonder har ikke fundet liv på den, men til gengæld solsystemets største vulkan, 25 km høj. Dens røde farve skyldes jernforbindelser, og på Marspolerne kan iagtages hvide polkalotter.
Mars er som en baseball og befinder sig ved Landbohøjskolen.

 

JUPITER. Solens femte og største planet består hovedsagelig af stoffer, vi kender som luftarter. Dens hurtige rotation giver en livlig atmosfære med skysystemer, der ændres konstant.
Jupiter har fire måner på størrelse med vores, deres dans om planeten kan nemt iagttages med en lille kikkert.
Den er på størrelse med en vejrballon og er lige så langt fra vor Rundetårnssol som Damhussøen.

 

SATURN. Solens sjette planet er for mange den smukkeste. I sin opbygning ligner den meget Jupiter med livlige skybånd, den er dog lidt mindre. Den store ring, der omkredser planeten, består af småpartikler; det er måske resterne af en itubrudt måne.
Saturn befinder sig i Skovlunde.

 

Udenfor Saturns bane kan man ikke, med det blotte øje, se flere planeter. Men efter at kikkerten kom i brug, opdagede man yderligere tre planeter.

 

URANUS. Denne er en gasplanet ligesom Jupiter og Saturn. I vort størrelsesforhold er den i Solrød Strand og er på størrelse med en badebold.

 

NEPTUN. Den er lidt mindre end Uranus og har en livligere atmosfære. Neptun har en stor måne, der oven i købet har atmosfære.
Neptun befinder sig ved Kronborg.

 

PLUTO. Denne klode er egentlig en dobbeltplanet, idet Pluto har en meget stor måne, ca. halvt så stor som planeten.
Pluto er på størelse med en 2-krone, og den bevæger sig rundt om Rundetårnssolen, i samme afstand som Holbæk.
KOMETERNE. Omkring 6 virkelige jorddiametre fra den Rundetårnsstore Sol finder vi de fleste kometer, i vort størrelsesforhold er de støvfnug. Da de består af is og støv, fordamper de tæt på Solen og danner de flotte komethaler.
Flertallet af kometerne ser vi dog aldrig nær Solen, de udgør Solsystemets yderste grænser.

 

NÆRMESTE STJERNE Vor nabostjerne i Universet er så svagt lysende, at man ikke kan se den med det blotte øje.
Dens navn er Proxima Centaurus, det er en rødlig lysende kugle med en diameter på knap en meter, den befinder sig lige så langt fra Rundetårn, som Månen gør i virkeligheden.

 

STØRSTE SYNLIGE STJERNE. Betelgeuse er den rødlige stjerne, der udgør højre skulder i stjernebilledet Orion, det kan ses på vinterhimlen.
Stjernen har i vort størrelsesforhold en diameter på 8 km og befinder sig lige så langt fra Rundetårnssolen som Mars, når den er nærmest Jorden, ca. 150 gange Månens afstand.