Kongedatteren Callisto blev forført af overguden Zeus, hun fødte derpå sønnen Arkas. Zeus' kone Here forvandlede som straf mor og søn til to bjørne, dem satte Zeus på himlen. I sidste ende fik Here dog sin hævn, for hun nægtede bjørnene nogensinde at gå til hvile under horisonten, og lod dem overvåge af en bjørnevogter.

Da halespidsen af Lillebjørn er Nordstjernen, vil stjerner tæt på bjørnene aldrig komme under horisonten når de betragtes fra Grækenland.
Men grækere i Ægypten oplevede, at Store Bjørn gik ned under horisonten, derfor foreslog grækeren Anaximander ca. 600 f. Kr., at det kunne forklares, hvis Jorden var en kugle.

Ægypterne opfattede bagen på Storebjørn som guden Osiris' vogn eller båd, med hvilken han drog rundt på himlen.
Når grækerne brugte det ægyptiske billede kaldte de Vogteren, Philomelos, vognens opfinder.
Også nordboerne så vogne i stjernerne. Storebjørn blev til Tors vogn eller Karls vogn og Lillebjørn til Kvindevognen med ledestjernen Tir forrest på vognstangen.
Nordstjernen, Tir, blev opfattet som himmelhullet, det som sjælene kunne stige op igennem.

1) Polaris (Nordstjernen), er omkring 430 lysår væk og lyser som 1600 sole. Den er en dobbeltstjerne, hvilket kan ses i en lille kikkert. For øjeblikket peger Jordens omdrejningsakse i retning af stjernen, deraf navnet, men på grund af præcessionen vil aksen dreje væk fra Polaris.
2) Kochab (Polarisledsageren, Polariskalven), var polstjerne for 3000 år siden, og var sikkert den stjerne grækerne kaldte Polos. Afstanden er 100 lysår og den lyser som 130 sole.
3) Pherkad (den svage af de to kalve), er 480 lysår væk og lyser som 330 sole.

Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.