| |
 |
|
Planeter om andre stjerner.
Erling Poulsen
En planet lyser ikke af sig selv, som en stjerne, den kredser om sin stjerne, og modtager lys fra denne. Hvis vi skal opdage en planet ved en anden stjerne skal vi kunne opfange den smule af stjernens lys, som reflekteres fra planeten. Da stjernerne er langt væk vil vi derfor skulle opfange et yderst svagt lys lige ved siden af et kraftigt lys, i praksis en umulig opgave.
Men der er en mulighed for indirekte at opdage og måle størrelsen af en planet, og det er lykkedes i nogle få tilfælde.
Når en planet kredser om en stjerne vil både stjerne og planet kredse om deres fælles massemidtpunkt, da stjernen er meget tungere end planeten vil stjernen kredse i en meget lille cirkel og planeten i en stor. Som regel vil stjernen derfor en gang imellem bevæge sig hen imod os, og en gang imellem væk fra os (På billedet må man forestille sig, at planetsystemet er set ovenfra, vi ser på det i stor afstand nedefra). Når en stjernes lys sendes igennem et spektroskop opdeles det i mange farver, og forskellige grundstoffer på stjernen viser sig som skarpe mørke linier i spektret; hver linie svarer til en bestemt bølgelængde for lys. Hvis stjernen bevæger sig hen mod os vil bølgelængden være "presset sammen", og den mørke linie vil være lidt forskudt mod blåt lys. Omvendt hvis stjernen bevæger sig væk fra os, så vil bølgelængden vi modtager være "trukket lidt ud", og den mørke linie vil være lidt forskudt mod rødt lys. På denne måde kan ganske små ændringer i stjernens bevægelse opdages.
En lille planet som Jorden vil ikke kunne opdages på denne måde, Jorden forstyrrer Solen alt for lidt, men en planet som Jupiter (masse=318×Jordens) er det muligt at opdage.
Hvis man kan måle hvilken type stjerne det drejer sig om kan man beregne dens masse. Hvor hurtigt den mørke linie bevæger sig frem og tilbage giver planetens omløbstid, Keplers 3. lov1) giver derpå afstanden mellem stjerne og planet. Og når man måler hvor meget planeten forstyrrer stjernen kan dens masse beregnes.
På denne måde er der fundet planeter om nogle få stjerner, og det er kun tunge planeter der er fundet. Mindre planeter om de samme eller andre stjerner er det ikke muligt at opdage på denne måde.
|
Planeter om andre stjerner.
Navn på stjernen | Af- stand
i lysår | Type | Stjerne- masse i Solmasser | Om- løbstid i dage | Minimums- masse2) × Jordens masse | Middel-
afstand i AU mellem stjerne og planet | Stjernebillede hvori systemet kan findes. |
Epsilon Eri | 10,5 | K2 | 0,78 | 2502,1 | 273 | 3,3 | Floden |
Gliese 876 | 15,3 | M4 | 0,25 | 61 | 667 | 0,21 | Vandmanden |
Rho Cnc | 44 | G8 | 0,85 | 14,64 | 296 | 0,11 | Krebsen |
47 UMa | 47 | G0 | 1,1 | 1082 | 763 | 2,1 | Store Bjørn |
Tau Boo | 49 | F7 | 1,25 | 3,31 | 1177 | 0,045 | Bjørnevogteren |
51 Peg | 50 | G2 | 1,0 | 4,23 | 143 | 0,051 | Pegasus |
Upsilon And b | 54 | F7 | 1,25 | 4,62 | 226 | 0,059 | Andromeda |
Upsilon And c | 54 | F7 | 1,25 | 241 | 671 | 0,83 | Andromeda |
Upsilon And d | 54 | F7 | 1,25 | 1267 | 1465 | 2.5 | Andromeda |
14 Her | 55 | K0 | 0,75 | 1650 | 1049 | 2,5 | Herkules |
Rho CrB | 57 | G0 | 1,0 | 39,6 | 350 | 0,23 | Nordlige Krone |
16 Cyg B | 70 | G2 | 1,0 | 804 | 477 | 1,7 aflang bane | Svanen |
70 Vir | 72 | G4 | 0,95 | 116 | 2098 | 0,43 aflang bane | Jomfruen |
HD 114762 | 90 | F9 | 1,15 | 83,9 | 3689 | 0,36 aflang bane | Berenikes Lokker |
1) (Planetens middelafstand til stjernen)3 = (Omløbstiden)2*(Stjernens masse)*konstant, når planeten er meget lettere end stjernen.
2) Planeten vejer mindst det der står; massen gælder hvis planetsystemet herfra ses fra kanten. Hvis planetens baneplan har en eller anden vinkel med synslinien, vil planeten have en større masse, fordi det vi måler så kun er en del af planetens forstyrrelse af stjernen. Hvilken vinkel baneplanet ses i er det ikke muligt at måle.
|
|
 |