| |
 |
Regning på Tycho Brahes tid
En astronom har brug for at regne. At lægge sammen og trække
fra var der ingen problemer med, man gjorde omtrent som i
dag, men at gange var et problem, for skulle to tal med
mange cifre ganges var der stor sandsynlighed for fejl.
Logaritmer var endnu ikke opfundet (1614), men flere
trigonometriske formler var kendt og tabeller over cosinus
og sinus havde man også, regnemetoden kaldtes
prosthaphaeresis. En brugbar formel til gangning er
følgende:
cos(α)*cos(β)=½*(cos(α+β)+cos(α-β))
Hvis nu 10135 skal ganges med 456378 så får man med en moderne
lommeregner resultatet 4625391030. Formlen bruges på
følgende måde:
-
10135=100000*0,10135 og 456378=1000000*0,456378
-
Hvis cos(α)=0,10135 så er α=84,183˚ og hvis cos(β)=0,456378
så er β=62,846˚
-
α+β er derfor 147,029˚ og α-β=21,337˚
-
½*(cos(147,029˚)+cos(21,337˚))=½*(-0,83894613+0,93145646)=½*0,09251033=0,046255165
-
Og 0,046255165*100000*1000000=4625516500 et resultat der er
0,003% forkert.
På denne måde erstattes den komplicerede gangning med
sammenlægning, fratrækning og tabelopslag. |
 |