Rundetaarns indgangsportal
af Erling Poulsen
Ofte er det simple spørgsmål fra vore besøgende om
detaljer, vi selv aldrig har bemærket, der giver
anledning til en nærmere undersøgelse.
En dag spurgte en gæst, hvad det er for nogle fugle,
der hænger på indgangsportalen. Fuglene har vi, der
har haft vor gang i tårnet i mere end 25 år, aldrig
lagt mærke til.

Men først lidt om portalen.
Portalen er lidt skævt anbragt i forhold til resten af
bygningen, sandsynligvis for at passe med den
kirkegårdsmur, der før indhegnede kirkegården, der lå
ved siden af Trinitatis Kirke.
Portalen er blevet til i tre omgange. Den inderste er af
sandsten og stammer nok fra Christian 4.’s tid, det vil
sige før 1648. Uden om den er en senere portal, også af
sandsten, med Frederik 3.’s og Sophie Amalies navnetræk.
Den portal stammer nok fra kirkens indvielse i 1656.
Yderst er en muret indfatning med svunget gavl og små
pyramider i siderne og øverst, på den er Christian 5.’s
og Chalotte Amalies navnetræk. I den er også anbragt et
par skrifttavler. Den højre er en mindetavle for
Christian 4. og fortæller blandt andet, at han
egenhændigt nedlagde grundstenen i 1637, hvilket man fra
andre kilder ved er forkert, da han på den dag (7. juli)
opholdt sig i Glückstadt. Tavlen til venstre mindes
Frederik 3. Oprindelig har tavlerne nok været anbragt på
den mellemste
portal.
Den yderste portal er nok opsat i 1680'erne i
forbindelse med, at muren ud til gaden blev forsynet med
en køreport.
Fuglene
På hver af de små pyramider på portalens sider er
afbildet en fugl, i bogen Danmarks Kirker1)
står at det er helligåndsduer. Hvis det er rigtigt, er
de meget mærkelige. Helligånden afbildes normalt som en
flyvende due, der vender blikket opad, ofte med en
strålekrans om. Vore fugle ser nærmest døde ud og hænger
med hovedet nedad.

Så en anden forklaring på de to fugle må findes. Under
Københavns belejring af svenskerne i 1659, blev kong
Frederik anmodet om at flygte fra byen sammen med alle
de andre adelige og formuende. Men kongen blev i byen og
svarede med et citat fra biblen: "Jeg skal dø i min
rede".
Citatet stammer fra Jobs bog kap. 29 vers 18 og lyder i
sin helhed: "Jeg skal dø i min rede, leve så længe som
fønixfuglen", det stammer fra den autoriserede
oversættelse fra 1931. En lidt mere moderne oversættelse
findes på
Biblen Online.
Føniksfuglen er et mytologisk væsen og kendes fra flere
kulturer2). En jødisk legende fortæller, at
da fuglen på Noahs ark så, hvor meget det trættede Noah
at fodre alle dyrene ville den ikke have mad, og derfor
skænkede Noah fuglen evigt liv. Det man forestillede sig
var, at når Fønix blev ældre, så byggede den en rede,
som solens lys antændte og dermed brændte Fønix også.
Men næste dag opstod den af asken. Fønix’ genopstandelse
bliver ofte opfattet som et kristussymbol i
Kristendommen.
Så vore to portalfugle er nok Fønixfugle, tydeligt døde
(de hænger nedad) på vej til den fortærende ild, fra
hvilken de skal genopstå. Fuglene symboliserer Christian
d. 5.’s far.
1)
Bind 2 s.255
2) Fabeldyr og Sagnfolk af Bengt Holbæk og
Iørn Piø. |