Åbningstider og priser
Kort beskrivelse
Bygning af taarnet
Bibliotekssalen
Trinitatis Kirke
Historier
Udsigten
Luftfotografier
Tårnet i 3-D
Mål og vægt
Events
Netsøgning
 
  Hjem
Portalen  
 
Rundetaarns indgangsportal
af Erling Poulsen

Ofte er det simple spørgsmål fra vore besøgende om detaljer, vi selv aldrig har bemærket, der giver anledning til en nærmere undersøgelse.
En dag spurgte en gæst, hvad det er for nogle fugle, der hænger på indgangsportalen. Fuglene har vi, der har haft vor gang i tårnet i mere end 25 år, aldrig lagt mærke til.

Men først lidt om portalen.

Portalen er lidt skævt anbragt i forhold til resten af bygningen, sandsynligvis for at passe med den kirkegårdsmur, der før indhegnede kirkegården, der lå ved siden af Trinitatis Kirke.

Portalen er blevet til i tre omgange. Den inderste er af sandsten og stammer nok fra Christian 4.’s tid, det vil sige før 1648. Uden om den er en senere portal, også af sandsten, med Frederik 3.’s og Sophie Amalies navnetræk. Den portal stammer nok fra kirkens indvielse i 1656. Yderst er en muret indfatning med svunget gavl og små pyramider i siderne og øverst, på den er Christian 5.’s og Chalotte Amalies navnetræk. I den er også anbragt et par skrifttavler. Den højre er en mindetavle for Christian 4. og fortæller blandt andet, at han egenhændigt nedlagde grundstenen i 1637, hvilket man fra andre kilder ved er forkert, da han på den dag (7. juli) opholdt sig i Glückstadt. Tavlen til venstre mindes Frederik 3. Oprindelig har tavlerne nok været anbragt på den mellemste portal. Den yderste portal er nok opsat i 1680'erne i forbindelse med, at muren ud til gaden blev forsynet med en køreport.

Fuglene

På hver af de små pyramider på portalens sider er afbildet en fugl, i bogen Danmarks Kirker1) står at det er helligåndsduer. Hvis det er rigtigt, er de meget mærkelige. Helligånden afbildes normalt som en flyvende due, der vender blikket opad, ofte med en strålekrans om. Vore fugle ser nærmest døde ud og hænger med hovedet nedad.

Så en anden forklaring på de to fugle må findes. Under Københavns belejring af svenskerne i 1659, blev kong Frederik anmodet om at flygte fra byen sammen med alle de andre adelige og formuende. Men kongen blev i byen og svarede med et citat fra biblen: "Jeg skal dø i min rede".
Citatet stammer fra Jobs bog kap. 29 vers 18 og lyder i sin helhed: "Jeg skal dø i min rede, leve så længe som fønixfuglen", det stammer fra den autoriserede oversættelse fra 1931. En lidt mere moderne oversættelse findes på
Biblen Online.

Føniksfuglen er et mytologisk væsen og kendes fra flere kulturer2). En jødisk legende fortæller, at da fuglen på Noahs ark så, hvor meget det trættede Noah at fodre alle dyrene ville den ikke have mad, og derfor skænkede Noah fuglen evigt liv. Det man forestillede sig var, at når Fønix blev ældre, så byggede den en rede, som solens lys antændte og dermed brændte Fønix også. Men næste dag opstod den af asken. Fønix’ genopstandelse bliver ofte opfattet som et kristussymbol i Kristendommen.

Så vore to portalfugle er nok Fønixfugle, tydeligt døde (de hænger nedad) på vej til den fortærende ild, fra hvilken de skal genopstå. Fuglene symboliserer Christian d. 5.’s far.

1) Bind 2 s.255
2) Fabeldyr og Sagnfolk af Bengt Holbæk og Iørn Piø.