I 496 gjorde pave Gelasius den 14. februar til Valentins dag (navnet kommer nok fra det latinske ord valens som betyder stærk). Èt af motiverne kan have været at "kristne" forårsfester, som i det hedenske Rom faldt den 15. februar, Lupercalie-festen. Denne fest indeholdt bl.a. en skik, der minder om de østdanske gadelamsgilder. Skikken gik ud på, at der blev foretaget en lodtrækning mellem de unge og ugifte, der så blev parret sammen to og to. Skikken skal dog ikke forstås sådan, at man fik en egentlig kæreste ved lodtrækningen, der var snarere tale om en slags "cermoniel partner" for det kommende år. Selvom Valentinsdag i dag har stor folkelig gennemslagskraft, har dagen ikke været del af den katolske liturgiske kalender siden 1969. I den danske katolske kirke er den 14. februar i dag reserveret til andre helgener.

Læs mere her

I England
På de britiske øer trak ungdommen også lod om hinanden, på samme måde som romerne. Deltagerne trak en seddel, med et navn på en person af modsat køn, der så blev vedkommendes "Valentine". Betegnelsen "Valentine" kunne også bruges om en rigtig kæreste, som man skulle giftes med. Ifølge britisk folketro valgte selv fuglene deres mage på Sct. Valentins dag. Og en almindelig forestilling var også, at den første person af modsat køn som man så d. 14 februar kunne blive ens Valentine

I Danmark
I 1950´erne var der tilløb til at indføre Valentinsskikken i Danmark. Det var bl.a. blomsterhandlerne, der stod bag, de arrangerede et særligt Valentinsdag-blomsteroptog i København.
Da dagen skulle være mere romantisk end andre dage benytter nogle mænd dagen til at fri, dog har piger også mulighed for det, dog ikke så tit.

Vi tænder stearinlysene i Sneglegangen og spiller musik for romantiske sjæle, Guitarspil ved Klaus Uhre.