Lige nu
Kommende udstillinger
Tidligere udstillinger
   
  Hjem
 

Rundt om Tonen
23. februar til 9. marts

Tonesystemer får nyt liv, musikkens basis kloden rundt og gennem tiderne
Hvis man tror, at musikkens stemning og tonesystemer er et støvet område, gives nu chancen for at blive bestøvet for alvor!

Mange viger tilbage for den del af musikken, som bedst forklares ved hjælp af matematik, fordi det kan blive teknisk. Men musikken fletter tiden og rummet sammen, og i sit væsen favner den både kroppen, sproget og matematikken. Tonesystemerne er i dybeste forstand bærere af kultur på en måde, som rækker langt videre end musikken som sådan.

… og hvem siger, at det nødvendigvis skal præsenteres på en tør måde?

I Rundetaarn bliver der sans for sagn, når det gælder tonernes inderste væsen og indbyrdes sammenhæng.

Udstilling:
- Naturtonerækkens 128 første toner som rørklokker i Sneglegangens 7 vindinger

- 10 tonesystemer i en søjlegang af 3 meter høje paprør

- 500 rørklokker fra 10 cm til 3 meters længde

- Et tonefelt i en skov af parasoller

- 30 syngende alu-skåle fra f# til h

- Chronomatik

- ”Nedløbsorgel”

- Paprørsorgel med piber op til 10 meters længde

- Klaverstemmerens værksted

- Bog- og cd-hjørne

- Plancher, modeller, instrumenter med mere 

Litteratur:
Publikumsguiden Oktav og Spiral og Lars Pryn: Harmoni, Identitet og Længsel
                                      

Koncerter i Bibliotekssalen - 3. til 9. marts kl. 20.00
Læs programmet

… Workshops, demonstrationer, foredrag, instrumentværksted – byg selv!

Udstillingen er støttet af Kunstrådet/ Danish Art Council