BACK
HJEM

VIETNAMESER
SOME OF US

Fotoudstilling med portrætter fra verden på tværs v. Anne Prytz Stensager.
6/2 - 28/2 1999

Folk kikker på folk. Smugkikker eller stirrer åbenlyst, for man har behov for at se på hinanden. Jo længere man ser, desto mere tydeligt bliver det, at vi alle minder om hinanden. Forbavsende - nu når vi troede vi var vidt forskellige.
Uanset hvor i verden man rejser hen eller hvor længe man bliver hjemme, er forskellene på os minimale. Vi fødes ens, har de samme behov livet igennem og dør til slut ens. Og udadtil, når man som tilskuer smugkikker eller stirrer åbenlyst, ser man, at små drenge leger ens verden over. At små veninder fniser lige indforstået verden over. At forældre bærer deres børn på samme måde. At barndom og ungdom ligner hinanden overalt. At alderdom viser sig ens omkring øjnene i alverdens ansigter. Vi har bare kulturen til forskel.

Jo ældre man bliver, desto mindre åbenlyst har man lov til at stirre.
Billederne handler om nogle af os der ligner hinanden. Ansigter man må stirre sig blind på, ansigter man ville ønske man kunne stirre på i virkeligheden.

Billederne er taget på rejser i Asien, Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika og Mellemøsten mellem 1993 og 1998.

Jeg kender af gode grunde ikke motiverne før jeg fotograferer. Situationer opstår ud af det blå, hvor end i verden det måtte være og man møder mennesker man ikke forventede at møde. Men jeg kikker på mennesker. Altid. Fra vinduet i en bus, fra en bænk, i farten. Og jeg fotograferer dem efter at have talt lidt. Ikke i smug med telelinser. Men tæt på, så det ikke bliver en envejskommunikation. Jeg lærer lidt af dem at kende. De lærer lidt af mig at kende. Jeg arbejder sjældent i andet end sort hvid, da farver kan forvirre og råbe af farve ud af billedet. Portrætter i sort hvid er mærkeligt tidløse og henleder aldrig opmærksomheden på andet end blikket hos den portrætterede.

Jeg er uddannet hos Rigmor Mydtskov. Til at se på mennesker.

Anne Prytz Stensager