BACK
HJEM

Colombia
Fem nutidige fotografer

Fotograferne giver liv til billederne af det land de hører til, og samtidig giver landets billeder liv til fotograferne. På denne udstilling af fem colombianske fotografer er vekselvirkningen mellem dem og deres land noget indlysende, for hver af disse billedkunstnere arbejder ud fra en så mangfoldig indre rigdom, at denne i lighed med landets tangerer det paradoksale.

På grund af dets tropiske beliggenhed oplever man i Colombia inden for samme tidsrum og side om side, regnfulde jungler og golde ørkener; hvide, iskolde bjergtinder og varme, gyldne strande. I samklang med dets geografi, afslører den colombianske fauna og flora en umådelig mangfoldighed af arter og muligheder.

Tidernes skiften i Colombia er også voldsomme, så meget at landets befolkning er firedoblet i løbet af en generation. Eftersom denne befolkningseksplosion er centreret i byerne, har den skabt nogle eksplosive tilstande som colombianerne, væbnede med list, forsøger at undvige, i en sådan grad at der er opstået en eksistentiel livsholdning for at kunne leve i nuet - uden tid til at erindre, og uden tid til at kæle for fremtidens håb.

Denne fortrængning af tidens gang, hverken fortid eller fremtid, kræver af colombianerne et maksimum af kreativitet i nutiden, der frembringer, ligesom det er tilfældet med disse fotografer, et overraskende kunstnerisk værk, altid nyt, altid levende, som disse af Rolando Díaz, Ian Flórez, Juan Carlos González, Santiago Harker og Cristóbal von Rothkirch, som vi nu inviterer Dem til at opleve i Rundetårn i København.

Udstillingsperiode: 28.02.1998 - 22.03.1998