HJEM

Hun elsker stoffer. Meterlang silke, velour, satin, brokade, uld, og bomuld. Alt kan bruges, når der skal klippes og sys.
Hun brænder særligt for kjolerne. De store pompøse og glitrende rober, der fortryller kvinderne og forfører mændene. Hun henter en kjole med stift skørt og store pufærmer og vender vrangen ud, så sømmene kommer til syne. Hun viser det lille ærme, der er syet for at holde pufærmet på plads;
Det er gennemført håndarbejde, der får enhver konfektionssyet selskabskjole til at blegne.
Der hænger mange fantastiske kjoler i stuen på Æblevænget og henne ved vinduet sidder Niels og mindes gamle dage: Dengang, da Karin havde forretning med brude- og selskabskjoler, og Niels brændte brødet på i sin iver efter at servicere damerne, der havde travlt med skrædderiet i baglokalet. Der kom mange forskellige kunder med mange forskellige kroppe. Karin husker da billedhugger Robert Jacobsens kone kom med en rulle "død lækkert stof." Hun var en stor og kraftig dame, der havde en idé om en skjorte, som skulle gå lige op og ned. Men Karin overtalte hende til at få indsnit i skjorten, så den kom til "at sidde over barmen og sådan," og det var en stor succes. "Hun kunne jo godt se, det klædte hende, og siden fik hun alt sit tøj syet hos mig."
Nu er Karin Møller gået på pension, men hun syr stadig – hun kan faktisk slet ikke lade være med at sy og finde på. Hun tager et ringbind ned fra hylden og viser et gammelt udklip fra Jyllandsposten. "Se nu den 'Versace-kjole'. Den er jo helt fantastisk, men de stropper der," siger hun og peger på avisudklippet, "de strammer om modellens arme og udskæringen er uklædelig."
"Kjolen har inspireret mig, men jeg har lavet lidt om på designet." Karin tager et stykke klæde fra ringbindet og fortæller, hvordan alle dragter først bliver syet i lærred og prøvet på kunden, inden man tager fat i det rigtige stof. Der er mange timers forarbejde i en dragt og mange timers arbejde med syning og tilpasning.
"Det tager altid længere tid end man tror, og ofte falder man i søvn over arbejdet ud på de sene nattetimer," tilføjer Susanne Wollesen, der også sidder i stuen. Hun er skrædder i Haderslev og er begyndt at sy på en corsage, som hun prøver på Louise, der skal gå model på skrædderudstillingen i Rundetårn til efteråret. Den fede silke ligger lag på lag, holdt fast af mindst to æsker knappenåle. Corsagen sidder som en skulptur på Louises overkrop.
" Jeg bliver inspireret af arkitektur," fortæller Susanne. "Bygninger fra Østen med alle de flotte ornamenter." Men både Karin og Susanne er enige om, at de ofte henter de fleste ideer fra modebladene, selvom Karin ikke er vild med alt det sidste nye fra Paris:" Det er noget værre noget", siger hun, der er stor fan af designeren Erik Mortensen og hans langt mere klassiske stil. Det er da også ham og hans udstillinger på Nordjyllands Kunstmuseum og Statens Museum for kunst, der har givet Karin ideen til at arrangere udstillingen med skrædderkunst i dialog med andre kunstgrene i Rundetaarn.
"I de sidste 13 år er der vel blevet holdt omkring 7 danmarksmesterskaber for skræddere, og alt det skønne tøj og alle de dygtige skræddere er næsten usynlige til hverdag. Så hvorfor ikke udstille klæderne?."

Karin Møller er arrangør af udstillingen "Couture & Kunst". Hun er uddannet beklædningsdesigner og har vundet flere guldmedaljer ved DM i dameskrædderi.