BACK
HJEM

KIRKESØLV -HÅNDVÆRK-DESIGN I 50 ÅR
af Jørgen Dahlerup

Alterkalk fra 1995, som er en del af et komplet alter-dåbssæt til Nørrevangskirken i SlagelseHensigten er at lave en udstilling om kirkesølv, mest henvendt til kirkeligt og fagligt interesserede, for at vise opgavernes formål, funktion og fremstilling, samt beskrive forudsætninger, love og traditioner.

Der skal meget til for at skabe design og inspiration til den kunstneriske kvalitet i de nye arbejder og at forstå teknikken med at bevare de kunstneriske værdier i de såkaldte "antikreparationer" af det meget gamle sølv. På udstillingen vises 2-300 stk. kirkesølv/messing ind samlet fra hele landet, samt tegninger, modeller, værktøjer og industriel design i produktion.

Sølv er et af de smukkeste metaller. Det har fantastiske egenskaber og en særlig placering i vores kultur. Det kan uden begrænsninger formes til de dejligste smykker og korpusarbejder. Det benævnes ædelmetal, fordi det ikke nedbrydes af luftens ilt, og selvom det har ligget i jorden i flere tusinde år, er det ikke tæret på nogen måde. Som mange andre steder i verden bruger danske kirker sølv i deres gudstjenester, her hjemme er det endda påbudt ved lov. Endvidere er der den smukke tradition, at kirkerne beholder deres altersæt så længe som muligt. Da det er uforgængelig, styrker det således troens kontinuitet. Kirken kasserer det ikke som umoderne, trængt af nye modeluner, men forædles til klenodie, som årene går. De ældste er stadig i brug efter 700 år. Et andet fortrin sølvet har er, at det er stemplet. Det var betalingsmiddel i 15-1700-tallet og blev slået til mønt. Korpussølv blev solgt efter vægt, og var således også betalingsmiddel. Men det krævede at lødigheden skulle holdes, som loven bød (der var altid 8-17 % kobber i legeringen, fordi rent sølv var for blødt til brugsting).

Altervinkande leveret 1985 til Helnæs kirkeSelv da det ikke mere var betalingsmiddel, bevarede man stempelloven. der stadig er gældende. Værdien af det er, at alt hvad der sælges som sølv, får mester- og lødighedsstempel. Det kan have betydelig historisk værdi, fordi det kan formidle den historiske interesse, da det sandsynligvis kan findes i kirkerne om 1000 år.

Udstillingen er støttet  af:

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond

Ansgarstiftelsen

Augustinus Fonden

Guld og sølvarefabrikantforeningen

Grosserer L.F.Foghts Fond

Dansikring  sørger for transporten