Koralrev og vilde rosenbuske

- eller elefantspor og løvefødder

Isbjørn med lyserøde poter

Hvad har hun gang i? Hvad er der med de der skildpadder, der bliver ved med at gå igen? De sidder fast i en flaskehals, spiller klaver, skjuler sig i trækronerne, dukker frem af diverse åbninger i menneskekroppe, bliver savet over, går tur med et par dameben, gemmer sig under skørtet på en tilsløret muslimsk kvinde og ligger, indrulleret i bandage, på en hospitalseng.I den kinesiske mytologi hviler jorden på en skildpadderyg. I Pernille Kløvedal  Helwegs verden findes en tilværelsens inderste skildpadde. Symbol for eksistens, visdom og sensualitet. Skildpadden er moder jord med himlen på ryggen, dens hoved, der langsomt dukker frem fra skjoldet, er som en fødsel. Og kigger man dyret dybt i øjnene, ligger alle  livsfaserne gemt derinde. For nogle år siden arrangerede Pernille Kløvedal Helweg et møde med en rød skovskildpadde i ZOO. 

 

"Har du noget at fortælle menneskeheden her på jord?" spurgte hun, og så gik den på sine klør hen over en kobberplade, der var valset ind i en blødgrund. Padden efterlod en række af spor på pladen, der mest af alt minder om sirlige kinesiske skrifttegn. Siden har Kløvedal Helweg og kobbertrykker Mette Marott fået mange andre dyr fra ZOO til at gå eller glide hen over flere meter kobberplader: for eksempel løver, elefanter, isbjørne, næsehorn og russiske rottesnoge. En lang række dyr har sat deres aftryk, og nu er det jo ikke sådan, at man bare får en løve eller et næsehorn til at spadsere hen over et stykke kobber med blødgrund. 

 

 

 

Isbjørnens fodspor

 

Det kræver stor snilde og tålmodighed og hjælp fra mindst to dyrepassere. Herefter venter timers hårdt fysisk arbejde. De i alt 240 kg. tunge kobberplader med dyrenes spor blev hærdet med en varmeblæser i ZOO’s girafhus, før de blev transporteret videre til Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gammel Dok Pakhus. Her blev pladerne ætset, indfarvet og trykt på Det Grafiske Værksted. Nu hænger de færdige tryk bag store glas og rammer i Rundetaarn. Det er fine, sirlige, fjerlette billeder, der ikke et øjeblik leder tanken hen på tonstunge elefanter og næsehorn. Sporene er i evig bevægelse, de lever deres helt eget liv bag glasset. Plamager, streger og kruseduller fortæller historier om livets dybeste hemmeligheder og universets gåder. De er arketypiske tegn, der altid har været på min nethinde, jeg vidste bare ikke, at det også kunne være dyrespor. Isbjørnens fodspor ligner en mellemting mellem et ryatæppe og Vincent Van Goghs solsikker, elefantens en hjerne eller et koralrev, løvens ligner vilde rosenbuske, næsehornets får mig til at tænke på big bang.

Elefantens fodspor

 

 

Boaslangen og de russiske rottesnoge på de indre organer og bæverrottens ligner koldnålsstreger. Sådan kan dyrenes fodspor folde sig ud for mit øje, men for andres blikke kan de måske give nogle helt andre associationer", fortæller Pernille Kløvedal Helweg.

 

 

Af Lotte L. Zeuthen

 

 

Fotografer: Thomas Petrei og Torben Huss

 

Elefant på kobberplade med rød blødgrund.

 

  

Kobbertrykker Mette Marott og Pernille Kløvedal Helweg på grafisk Værksted i Statens Værksteder for Kunst og Håndværk.

 

Næsehorn på kobberplade med rød blødgrund.