![]()
HJEM |
|
Kraków har en lang tradition for at fremstille julekrybber. Allerede i 1200-tallet ved man, at der i byen er fremstillet krybber og Europas ældste krybbefigurer stammer da også fra Kraków og er fra midten af 1300-tallet. I slutningen af 1700- og i beg. af 1800-tallet fik krybberne en øget popularitet. Fra at være en kirkelig skildring af Kristi Fødsel, udvikler julekrybberne sig til også at være et socialt og politisk instrument. Gennem tekster fremførte sanggrupper idéer og historier fra samtiden. Traditionen udvikledes og der opstod endda kabaret'er, der skabte satiriske tekster og som kæmpede for at beholde det frie ord. Mange af disse tekster og musik blev kendt udenfor Polens grænser. Murere, kobberssmede og stenhuggere kunne via julekrybberne skabe sig et ekstra økonomisk udkomme i vintertiden. Man konkurrerede om at skabe de bedste krybber. I nyere tid er den tradition genoplivet af Det historiske Museum i Kraków. Museets samlinger bliver forøget hvert år med nye og fantastiske julekrybber. Det er fra denne samling udstillingen i Rundetaarn er skabt. Kraków er udvalgt til at være Europæisk Kulturby år 2000 og der vil i den forbindelse blive arrangeret forskellige kulturelle aktiviteter i Rundetaarn og andre steder i København.
Udstillingsperiode:
|
29. november 1997 - 11. januar 1998
|
Arrangører:
|
Det historiske Museum i Kraków | i samarbejde med Den Polske Ambassade i København.
|
| ||