HJEM

Odin med det blinde øje Mellem sand fra en middelhavsstrand, slagger fra Sverige og skrammel fra den lokale genbrugsstation står Odin på en kold sten og venter. Hans tynde jernskelet ryster en smule af kulde, men han er lige så rank som "vogterne", der står ved hans side; den ene af dem har allerede fået tøj på. Nu venter Odin utålmodigt på en påklædning og skuler en smule ondt med det raske øje. Han skal på udstilling til sommer og drømmer om at blive lige så majestætisk som de andre figurer, der står vagt ude i indgangen til værkstedet. Papirkunstnerne, Emma Løsecke Nielsen og Inge-Lise Øhrberg, har netop gjort det hvide stive papir fugtigt, så de kan forme det om kroppen på Odin. Deres hænder arbejder hurtigt og sikkert, og luften er mættet af koncentration. Inge-Lise fugter lidt mere papir, mens Emma lader hænderne glide op og ned og rundt på ryggen af Odin. Han er godt tilfreds med den ankellange hvide kjortel, der snart svøber sig om hans krop. Nu står han der, med store klemmer i siden og venter på at kjortlen skal tørre. Han nikker anerkendende med sit lille stenhoved. Inge-Lise og Emma tørrer de våde hænder og træder bagud for at komme på afstand af Odin. Lige bag dem står det lange arbejdsbord med spandevis af pensler, og på vægge og ledige hylder fylder billeder og skulpturer rummet ud, så der er ikke meget plads. Det virker som om, de to kunstnere også er godt tilfredse med den nye kjortel og sætter sig ned for at drikke en kop kaffe. Papiret er byggesten i alle de kunstværker Inge-Lise og Emma laver sammen med Ines Sørensen, der desværre ikke kunne være med den dag. Og papiret slår indimellem følgeskab med sten, som billedhuggeren Steffen Lund formgiver. Den lille gruppe kalder sig "Sten & Papir", og de værker de skaber, er næsten altid et produkt af et fælles arbejde. "Det er fantastisk at arbejde sammen", siger Inge-Lise, "det rummer noget langt ude, langt væk fra vores ego; det rykker rent menneskeligt". "Ja, og set ud fra en kunstnerisk synsvinkel er det bestemt også en fordel: Når du arbejder alene, har du kun dig selv at diskutere med, og det er en hård proces", tilføjer Emma. "Når vi er sammen supplerer vi hele tiden hinanden. Hvis jeg mister inspirationen, så tager Inge-Lise eller Ines måske over og fortsætter ud fra en ny ide. Det gør selvfølgelig, at papiret pludselig får en anden farve eller form, som jeg ikke havde tænkt på. Men så er det jo, jeg skal være åben og arbejde videre ud fra de nye ideer. Inge-Lise: " Samarbejdet har lært os ikke at stoppe hinanden i processen, men kan det færdige produkt ikke holde den fælles rytme, eller hvis det er blevet 'fortænkt', så er ryger det ud! Og så begynder vi ofte på noget helt nyt". "Sten & Papir" ser en stor frihed i at arbejde med papir. Det er et uhøjtideligt og det er billigt, så man kan altid rive det i stykker og genbruge, hvis man ikke er tilfreds - og man kan altid bygge videre: Emma fortæller, hvordan dele af en udstillet skulptur blev ændret til et billede, der er langt mere vellykket end den oprindelige skulptur. Emma finder et foto frem af billedet. Det er meget stort med brændte jordfarver og mønstre, der fører tanken ud i et tidløst ur-landskab. Sådan er det også med al den kunst, der er udstillet i værkstedet. Det er meget tæt på naturen og når ind til en kerne af menneskelig eksistens, der er uberørt af tidens gang. "Sådan bliver udtrykket måske, fordi papiret hurtigt begynder at fortælle dets egne historier, når vi arbejder med det", siger Inge-Lise, og Emma nikker. Lotte Ladegaard Zeuthen