Middelalderen oplever i disse år en renæssance, som åbner bevidstheden for, i hvor høj grad de sidste mange generationer har været præget af uvidenhed og fordomme om den mest dynamiske periode i Europas historie. Den store fælleseuropæiske kulturskat, den kristne enhedskultur, har nu på tærskelen til det tredje årtusinde fået fornyet aktualitet som inspiration for nye livsholdninger, nye fællesskaber og grænseoverskridende bestræbelser. En af de store skikkelser, som i særlig grad inspirerer nutidens mennesker, er Hildegard af Bingen (1098-1179). Hun er en af kristenhedens største mystikere. Hun var benediktinernonne og grundlagde to klostre ved Rhinen. Hun blev officielt anerkendt som profet af Paven på et kirkemøde i 1147. Den dybe sammenhæng i hendes verdensbillede er inkarnationes mysterium: Gud, der blev menneske i Betlehem for totusinde år siden. Hildegard blev spurgt til råds af høje og lave fra hele Europa lige fra Italien til Danmark og Island. Næsten 400 breve fra denne korrespondance er bevaret, lige fra paver, kejsere, konger, abbeder og prælater til jævne folk af alle slags. Hendes visionsskrifter, der er samlet i fem bøger, omhandler teologi, filosofi, naturlære og lægekunst. Hun skrev også en stor samling digte med melodier, som hun havde hørt i sine visioner. I hendes inspirerede intuitive sange og i hendes farvestrålende og dybt symbolske billeder fornemmer man mystikerens umiddelbare forbundethed med den guddommelige virkelighed: Hun ser mennesket i dets inderlige samhørighed med natur og kosmos, hun ser, hvordan hele verden med mennesket som centrum hviler i den treenige Guds arme. I dag, hvor adskillelsen mellem ånd og materie har vist sine katastrofale følger i bl.a. mijøspørgsmål, kan vi finde inspiration og fornyelse i Hildegards menneskesyn og dynamiske helhedstænkning: "Gud hviler skjult i hele virkeligheden som ildfyldt kraft". Mennesket er som Guds billede medansvarligt for skaberværket og for verdensudviklingen, fordi det med sin gudgivne åndskraft og sine handlinger er i stand til at gennemtrænge og påvirke hele skaberværket. Hildegard vil i anledning af 900-året for sin fødsel blive fejret med en stort anlagt festival i Rundetaarn 1.-30. august 1998 med efterfølgende arrangementer i hele landet. Foredrag i forbindelse med udstillingen YDERLIGERE MATERIALE
Udstillingsperiode:	1. august - 30. august 1998
Arrangører:	Initiativtagerne er de to Hildegardkendere Inge Brink Hansen (cand. phil., sangpædagog ved Københavns Universitet og Pastoralseminariet i København) og Kirsten Kjærulff (cand. mag., musikforsker, forfatter til to bøger om Hildegards teologi). Samarbejdspartnerne er bl.a. Rundetaarn, Musikhistorisk Museum, Goetheinstituttet, Folkeuniversitetet, Esrum Kloster, Benediktinerklosteret Vor Frue Kloster, Åsebakken, og St. Liobaklosteret, Academicum Catholicum ved studielektor Kaspar Kallan, musikforsker Ole Kongsted og dramatikeren Ph.D. Ulla Ryum.