|
ONE BIG STEP BACKWARDS
Udstillingen One big step backwards" er en satirisk og dybtgående
kommentar til verden i dag og til individets eksistentielle spørgsmål.
Den finske kunstner Kaj Stenvall har med udgangspunkt i en andefigur skabt
malerier, hvis ironiske og ofte latterfremkaldende udtryk forstås på tværs af
af både alder, køn og landegrænser. Og én ting kan man være sikker på: har man
først set dem glemmer man dem ikke igen!
Med inspiration og citater fra hele kunsthistorien samt den moderne
popkultur og ikke mindst filmen bruger Kaj Stenvall andefiguren som en
maske, i et forsøg på at afdække den fundamentalle menneskelige natur.
Men ikke kun. Stenvalls billeder fører en konstant diskussion: religion,
politik, men også med alle de daglige følelser lige fra glæde, vrede og
ensomhed til de små glimtende øjeblikke af fuldkommen lykke og tilfredshed.
Andefiguren, der første gang så dagens lys i 1989 blev en øjeblikkelig
succes i Finland, men også hurtigt uden for Finlands grænser. Da ARCO i
1995 havde udstilling i Madrid var besøgstallet på over 140.000 og
specielt Kaj Stenvalls billeder gjorde udstillingen enstående og og
tiltrak opmærksomheden fra langt de fleste besøgende."
Hvis man vil se flere af Kaj Stenvalls malerier kan man finde næsten 250
billeder på hans internetudstilling på adressen: (klik på billedet)
|