| Store drenges modeldrømme
Modelbyggere
udstiller og bygger i Rundetaarn 22.
januar – 20. februar 2005
|
||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
|
Det
er en livsstil at være modelbygger, og de har et passioneret forhold til
præcision og detaljer. Normalt sidder de gemt hjemme i kælderen - med
plasticdimser, lim og maling - og bygger på små miniatureverdner, der
til forveksling ligner den virkelige eller en drøm, hvor de vildeste
fantasier har fået frit løb. Til
januar kommer de frem i lyset og viser eksempler på, hvad lidenskabeligt
modelbyggeri kan føre til. Rundetaarns
bibliotekssal bliver fyldt med brandbiler, u-både, flyvemaskiner,
dollargrin, tanks, ladvogne og mange andre utrolige og fantastiske
miniaturemodeller. Nogle af dem står alene, andre er bygget ind i miljøer,
hvor alle geografiske og historiske fakta er afstemt modellen. Publikum
kan også møde og snakke med nogle af de entusiastiske modelbyggere, der
sidder i udstillingens ’værksted’ og arbejder. ”Store
drenges modeldrømme” er en udstilling for fædrene, børnene,
ungkarlene, nørderne, bedsteforældrene og alle os andre, der synes, det
er sjovt at gå på opdagelse i små modelverdner, hvor alt er muligt. Den
ene historie efter den anden tager form - det er som scener taget ud af en
film eller et teaterstykke, hvor vi selv skal digte videre på handlingen
- og alle de små perfekte detaljer i modellerne er i sig selv et studie værd.
|
||||