BACK
HJEM

UNIKA I DANSKE KIRKER
Selskabet for kirkelig Kunst i 75 år
en udstilling i Rundetårn.

Jubilæumsudstillingen Unika i danske kirker. Selskabet for kirkelig Kunst i 75 år giver et indtryk af det arbejde, Selskabet har udført siden 1927.

Det er en udstilling af tekstiler – bispekåber, messehagler, antependier og tæpper; af altersølv, alterstager, salmenummertal og dåbsfade. Hertil kommer et lille, arbejdende værksted. Det er et varieret udvalg. Men Selskabet er bredt anlagt.

Selskabet for kirkelig kunst er ifølge stadfæstelsesordene under kong Christian X.s segl den 2. april 1927 dannet med det formål "at genoplive og videreudvikle vor Kirkes gamle kunstneriske Kultur og derved vække det danske Folks Sans for god kirkelig Kunst".

I de 75 år, der er gået, har Selskabet efter bedste evne taget denne udfordrende opgave op. Som vedtægtserklæret privat, selvejende og statsunderstøttet er Selskabet sammensat af atten selvsupplerende og ulønnede medlemmer repræsenterende kunstnerne, museumsfolkene og de kirkelige myndigheder, præstestanden og menighedsrådene. Det sikrer en objektiv status; omend ikke en neutral - dét ord er svært at bruge om den kirkelige kunst. Selskabet har en daglig leder, der sammen med de kunstneriske ledere varetager de konkrete opgaver, og som sammen med et forretningsudvalg af Selskabets medlemmer lægger linien.

Selskabet har ikke patent på kirkelig kunst. Men det kan vise eksempler på kirkelig kunst fra fortid og nutid og gå ind i en samtale med menighedsråd, arkitekter og kunstnere om konkrete opgaver. Det kan formidle kontakt til kvalificerede kunstnere og kunsthåndværkere. Selskabet kan endvidere påtage sig tekstilarbejder og udføre dem på eget værksted i den håndværksmæssige kvalitet, som er en forudsætning for god kunst.

De danske kirker er en fantastisk kulturskat. Som Danmarks ældste bygninger i brug – og i brug til deres oprindelige formål – ligger de spredt over landskabet som levende vidnesbyrd om det liv, der har udfoldet sig i og omkring kirken på netop dette sted. Skiftende generationer har lagt deres eget til; de har udvidet og bygget om, ændret indretninger og tekniske installationer og tilføjet nye kunstneriske indtryk. Resultatet er over 2000 bygninger med hver deres egen sjæl: Gudshuse, hvor selv den tidsmæssige dimension afviger fra den almindelige norm. Det er den ramme, som nutidens menigheder har fået lov til at bruge til deres kirkelige liv. Ikke som ejere, men som bestyrere, med de muligheder og det ansvar, dette indebærer.

Selskabet for kirkelig Kunst står til rådighed med eksempler på også de mere upåagtede sider af kirkeindretningen. Et tæppe inden for alterskranken er eksempelvis en brugsgenstand anbragt på et ikke særligt synligt sted. Men det er forbløffende, hvor iøjnefaldende et sådant tæppe kan blive, hvis det har en forkert farve eller mønster – eller en dårlig kvalitet i forhold til kirkens øvrige inventar.

De udstillede eksempler viser unikke kirkelige genstande: kunst og kunsthåndværk skabt til bestemte kirker. Det er genstande, der skønt aldrig så små er med til at trække det rum, hvori de står, op i en højere sfære. Og der er arbejder syet af sognets damer såvel som skabt af Hendes Majestæt Dronningen, der også er Selskabets protektor.

Udstillingen vil blive suppleret med foredrag søndagene 21. april, 28. april og 5. maj kl 14:00-15:30. Der kan efter forudgående aftale endvidere arrangeres omvisninger i udstillingen:
21/4

Foreddrag i udstillingen v. Ulla Kjær: Kunsten i vore kirker.
28/4
Foredrag i udstillingen v. Lillian D. Christiansen: Selskabet arbejder. Med lysbilleder.
5/5
Foredrag i udstillingen v. Lars Busk Sørensen: Salmens inspiration og kunst.

Udstillingen er støttet af: Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Ole Kirk's Fond, Frederik & Emma Kraghs Mindelegat og Tuborgfondet.


Selskabet for kirkelig Kunst har lokaler i Frederiksholms Kanal 28G, 1220 København K., telefon 33155866. Åbningstid mandag-torsdag 10-16, fredag 10-14.
Daglig leder er Lillian Damgaard Christiansen, kunstneriske ledere arkitekterne Bo Linnemann og Lisbet Gasparski.