Efterårsferie i Rundetaarn

15.10.2018 - 21.10.2018
i: Særarrangement

brochurebillede

I efterårsferien 15. – 21. oktober er der mysteriejagt og stjernekig på programmet.

Mysteriejagt i Rundetaarn 

Hvis man stabler Rundetaarn fire gange oven på hinanden, svarer det til højden på den største af de ægyptiske pyramider. Er det tilfældigt, eller skyldes det, at nogen har ført en mystisk viden fra det gamle Ægypten til Christian IV’s København? Hvad tror du?

Tag med på mysteriejagt i Rundetaarn og bliv ført rundt i Sneglegangens nicher ved hjælp af teorier så mærkværdige, at du bliver helt svimmel, indtil du (måske) finder løsningen til sidst.

Mysteriejagt er for alle, og er inkluderet i alm. entré (25kr voksne/5kr børn).

 

historiejagt

Stjernekig: Mandag til torsdag i efterårsferien er Observatoriets teleskop bemandet kl. 18-21. Der stilles ind på Månen og planeten Saturn med de karakteristiske ringe af støv, samt planeten Mars. At besøge Observatoriet er også inkluderet i alm. entré.

Entrébilletter kan købes på forhånd i vores webshop

redigeret kikkert  saturn