Danmarks nulpunkt

Kobberstik af den teodolit (vinkelmåler) der blev brugt til kortlægningen af Danmark.

Kobberstik af den teodolit (vinkelmåler) der blev brugt til kortlægningen af Danmark. Billedet stammer fra den bog Bugge udgav i 1779 om metoden.

I slutningen af 1760’erne fik astronomen Thomas Bugge ansvaret for at opmåle Danmark og lave et nyt og mere præcist kort over riget. Bugges plan var at inddele landet i trekanter* og bestemme afstande ved måling af vinkler og side i en enkelt trekant, resten var beregninger. Den første trekant blev lagt mellem Brøndbyhøj, Rundetaarn og Tinghøj, hvor landskabet var jævnt og let at opmåle. Rundetaarn blev det geografiske nulpunkt (0,0 i længde-, breddegrad). Her tog målingerne deres udgangspunkt.

Kongen udnævnte en række landmålere, der opmålte riget om sommeren og brugte vinteren på uddannelse i Rundetaarn, hvor universitetets astronomer både beskæftigede sig med opmåling af universet og jorden.
Landmålernes opmålinger skabte hele grundlaget for udgivelsen af det første korrekte Danmarkskort i 1841.

 

*Den geometriske metode hedder triangulation og blev første gang brugt i praksis af Tycho Brahe, der, som den første i verden, lavede et kort ved hjælp af triangulationsmetoden. Kortet dækkede det nordlige Øresund med hans ø Hven i centrum, der var planer om at resten af landet skulle opmåles, men de led skibbrud ved Frederik d. II´s død i 1588.