Cykelløb

Hvert forår afholdes ethjulscykelløb i Sneglegangen. Deltagerne skal køre hele vejen op og ned uden fejl – som for eksempel at stå af. Verdensrekorden for denne noget specielle sportsgren er 1 minut og 48,7 sekunder, sat i 1989 af Thomas Olsen.
Forskellige cykelløb har fundet sted i Rundetaarn lige siden slutningen af 1800–tallet, hvor ryttere forsøgte at bestige tårnet på en Væltepeter. Og kendte navne som Ole Ritter og Leif Mortensen kørte om kap i 1971, hvor de konkurrerede om, hvem der var den bedste bjergcykelrytter. Vinderen blev Ole Ritter med tiden 55,3 sek.

Se video af ethjulscykelløb 30. maj 2015