Ringerloftet

 

Loftet over Rundetaarns udstillingssal kaldes Ringerloftet, fordi Trinitatis Kirkes klokker hænger deroppe.Men klokkerne fylder ikke meget på det 900 m² store loft, der i mange år blev udlejet til alverdens formål. Man kunne jo ikke lade så meget plads lige midt i byen gå til spilde.

Byens borgere fandt hurtigt ud af, at der kunne hænge mange meter vasketøj på loftet, selvom det betød, at man skulle gå turen halvvejs op gennem tårnet med det våde tøj; senere blev der garvet skind, tørret urter, vundet kvaster, malet teaterkulisser og fremstillet fjer “til prydelse af Fruentimmere”.

Både Universitetsbiblioteket (den nuværende udstillingssal), Observatoriet og kirken brugte selvfølgelig også loftet, hvor de opbevarede lysekroner, ligvogne, astronomiske instrumenter og mange andre sære genstande.
Den mest bemærkelsesværdige lejer var løjtnant Bernhard Olsen, som indrettede et museum for “den danske bondestands historie” i 1880. Men forholdene på Ringerloftet var ikke gunstige, så løjtnanten flyttede udstillingen til en anden adresse i byen, og navnet blev ændret til “Dansk Folkemuseum”. Museet fik senere en udendørs afdeling, der i dag er kendt som Frilandsmuseet.Da den store københavnerbrand raserede byen i 1728, gik det også hårdt ud over Trinitatis Kirke og Rundetaarn, og både kirken, Universitetsbiblioteket, Ringerloftet og Observatoriet brændte.
Ringerloftet blev genopbygget i 1730 af fyr fra Pommern, og hele den imponerende tømmerkonstruktion er stadig intakt og synlig for loftets gæster.