Fjerfabrik

Garver Lund havde delt loftet med Rundetaarns portner, der, udover at passe tårnet, fremstillede både trælegetøj og fjer til “til prydelse af Fruentimmere”. Portner Simonsen havde brugt loftet siden 1787, men da garveren blev opsagt diskuterede man også, hvorvidt Simonsen skulle have lov til at fortsætte med sin meget indbringende nebengesjæft. Han fik dog tilladelse til at køre forretningen på loftet til sin død i 1806.