Teatermaleren

Universitetsbiblioteket (den nuværende udstillingssal) blev nedlagt i 1861, og har siden været brugt som malersal for teatermaleren Carl Lund og depot for Zoologisk museum. Carl Lund lejede salen i 1905 og havde ofte så travlt, at det var nødvendigt også at leje Ringerloftet, når teatrenes store bagtæpper skulle males.
Under restaureringen i 2006 dukkede rester af maling i stærke farver op på de gamle gulvplanker og loftets søjler – som en hilsen fra dengang Carl og hans hjælpere svang penslen på det kolde loft.