Øjenvidner til bomberne i 1807

Københavns bombardement. C.W. Eckersberg, 1807. Klik for større billede.

Københavns bombardement.
C.W. Eckersberg, 1807. Klik for større billede.

Bomberne fløj om ørerne på københavnerne og satte hundreder af huse i brand, da englænderne angreb byen i 1807. Alle flygtede ud af deres huse, og mange søgte ly i Rundetaarn, der hurtigt blev fyldt med mennesker, og hvad de nu kunne nå at få med sig af habengut. Rundetaarn og Trinitatis Kirke blev ramt flere gange, men der skete næsten ingen skader på bygningerne.

Følgende er to øjenvidneberetninger fra angrebet

170 Barndomserindringer fra Aaret 1807.
Inden for Nørreport saae Byen ud som efter et Jordskjælv, og det var næsten ikke muligt at komme igjennem Frederiksborggade og over Kultorvet, da alle Bygninger der i Nærheden
vare forvandlede til en Hob rygende Ruiner. Brandlugten,som vi allerede havde kunnet spore ude ved Peblingesøen,var i Gaderne overmaade stærk og overalt, hvor man vendte
Øjet hen, saae man kun vaklende Mure, fritstaaende Skorstene eller sorte, forbrændte Bjælker. Tværs over lille Kjobmagergade havde de sammenstyrtede Bygninger dannet
en Vold, som vi passerede til Fods for ikke at vælte, medens Kusken selv maatte sørge for at naa hen til Rundetaarn med Vognen. Medens vi krøbe over Ruinerne, fore-
kom det mig, som om mine Skosaaler ble ve varme ved at komme i Berøring med Murstenene, der vel altsaa endnu ikke have været aldeles kolde. Af Mennesker saae vi kun
faa, der enten gravede imellem Ruinerne eller vare i Færd med at nedrive de tilbagestaaende Mure og Skorstene. Rundetaarn saa vel som Kirken var blevet ramt af talrige Bomber, der imidlertid for Taarnets Vedkommende, efter at have frembragt halvrunde Fordybninger, atter vare skredne ned ad Muren og sprungne paa Stenbroen, som var opreven fiere Steder. Jo længere man kom ind i Byen, desto mindre betydelig var Ødelæggelsen, skjent den dog hele Vejen kunde spores ved ituslaaede Vinduer, Huller i Mure eller Brolægning, eller ved at Husenes Yderside var oversprøjtet med Smuds fra Gaden. Synet af den rædsomme Ødelæggelse gjorde et overmaade nedslaaende Indtryk, og jeg onskede kun, at vi vare vel hjemme igjen.

Kilde: Et Maanedsskrift for populære Skildringer af historiske Personer og Begivenheder.
F. C. Granzow
1876. Andet Bind
Kjøbenhavn.
Fr. Wøldikes Forlag, 1876.

 

1807
16 Augusti, Da et Bombardement befrygtes af den for Kjøbenhavn liggende Engelske Krigsflaade, og af den Staden belejrende Engelske Arme, ere de af Observatoriets Instrumenter, som kunne flyttes, nedtagne og henflyttede til Værelserne under Hvælvingen. Endnu staae paa Observatoriet Muralqvadranten, Transitinstrumentet og det Engelske Uhr. Af denne Aarsag og formedelst mange andre nødvendige Beskjæftigelser blive de astronomiske Observazjoner i nogen Tid indstillede.

26 Augusti, Transitinstrumentet og det Engelske Uhr ere nu ogsaa, nedflyttede. Da Observatoriet ikkuns ved overordentligt Held er undsluppet den overhængende Fare, hvormed Bombardementet af den Staden belejrende fjendtlige Engelske Landmagt og den derved foraarsagede Ildebrand truede det, vil saa meget heraf, som angaaer Observatoriet, kunne fortjene her at anføres. Bombardementet begyndte d. 2. September Kl. 7 om Aftenen, og varede indtil d. 5. Septbr, om Middagen. Uagtet Fienden meget sigtede efter det astronorniske Taarn og Observatoriet, og vist har kastet over 400 Bomber derefter, er dog ikke en eneste hel Bombe falden derpaa. Derimod have Bomberne paa 5 Steder tørnet paa Taarnets Mur, og udslaget nogle Stene, og i et af Portnerens Værelser imod Nord, under den anden Hvælving, slaaet en Revne i Gevælvten over Vinduet, som dog ikke er betydelig. Paa det Øverste af Taarnet ere 3 Stykker 150pundige Bomber faldne, uden at have gjort anden Skade, end slaaet et Hul paa Gevælv¬tens Kobbertag. Observatoriet selv er aldeles ubeskadiget. End¬skjønt Observatoriet vel havde undgaaet Bomberne, stod det derimod i større Fare ved den af disse foraarsagede Ildebrand, som, stedse nærmede sig mere. Natten imellem d. 5. og 6. Septbr. brændte Skidenstræde, lille Kjøbmagergade og endel af Landemærket. Vinden bar, om Aftenen d. 5. Septbr. lige paa det astronomiske Taarn og store Ildfunker regnede ned over det, hvorved Trægulvet paa det Øverste af Taarnet fattede Ild, som dog strax blev slukket. Det blæste temmelig stærkt, og Røgen af de brændende Bygninger, som slog ind i Taarnet, var næsten qvælende; Taarnet selv var pakket fuldt af Flyttegods, og ingen redning var at vente, naar dette, enten af Funker eller ved Ild fra det tilgrændsende Kirkeloft og Bibliothek, kom i Brand. Lykkeligvis drejede Vinden sig ud paa Natten til Sydvest, og formindskede Faren, uagtet Heden af de ligeover for det astro¬nomiske Taarn brændende Bygninger var saa stærk, at Oliefarven, hvormed Vinduerne ere overstrøgne, skjød Bobler, og Træværket, endskjønt det idelig blev kjølet med Vand, var nær ved at fange Ild. Om Morgenen d. 6. Septbr. var al Fare forbi, og Ilden standset omtrent i Midten af Landemærket. Ingen af de paa Observatoriet værende Instrumenter ere ved denne Lejlighed bortkomne eller beskadigede. Dog brændte tilligemed Hr. justitsraad Bugge’s Gaard et Observatoiiet tilhørende 2 Fods Gregoriansk Teleskop af Passement (Franskmanden Passernent), de Manheimske meteorologiske Instrumenter (Det Pfalz Bayerske (eller Marmheiniske) meteorologiske Selskab, hvoraf Bugge var Medlem, uddelte meteorologiske Instrumenter til sine Medlemmer), alle Observatoriets meteorologiske Observazjoner indtil 1798, Kobberpladen til de meteorologiske Schemata og de astronomiske Observazjoner fra 17– til 17– samt Bode’s astromiches Jahrbuch fra 1777 til 1797, Hells Ephermerides astronomicæ 1777 1797 og Nautical Almanac 1777 til 1797.

Kilde: Uddrag af Observatoriets journal skrevet af Matthias Bugge (Søn af astronomiprofessor Thomas Bugge, der var leder af Rundetaarns Observatorium 1777-1815).
Transskriberet af Axel V. Nielsen og udgivet i Nordisk Astronomisk Tidsskrift 1925 side 5., indscannet af Erling Poulsen.