Helligdagsregelerne i Danmark

1. januar Nytår Det nye år fejres
Hellig tre kongers søndag Søndagen før Hellig tre konger (6. januar) Festen for de hellige tre er flyttet til denne søndag, bortfalder dog hvis den falder på 1. januar
Septuagesima Niende søndag før Påske Navnet betyder 70 fordi den ligger så mange dage før Påsken
Seksagesima Ottende søndag før Påske Navnet betyder 60 fordi den ligger cirka så mange dage før Påsken
Fastelavn Syvende søndag før Påske Indgangen til den 40 dage lange faste (katolsk tid)
Midfaste Tredje søndag før Påske Egentlig er det torsdagen før der ligger midt i fasten
Mariæ bebudelsesdag Anden søndag før Påske Det er egentlig d. 25 marts som ligger 9 måneder før jul, hvilket jo er meget logisk, men det fejres denne dag
Palmesøndag Søndag før Påske Indgangen til påskeugen
Markus 11, 1-10, indtoget i Jerusalem
Skærtorsdag Torsdag før Påske Nadveren indstiftes
Lukas 22,7-23
Langfredag
Fredag før Påske Jesus bliver henrettet Lukas 23,26-49, det er dog i strid med Mattæus 12,40.
Påskedag
Søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn Jesus genopstår fra graven
Af hebraisk Passah, overspringelse, Anden Mosebog kap. 12, en jødisk forårsfest
2. Påskedag Mandagen efter Påske Jesus viser sig for et par disciple
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3. påskedag
Store Bededag
26. dag efter Påske Her skal tælles normalt da dagen først blev indført ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, på initiativ af Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, til erstatning for flere tidligere bededage. Oprindelig ringede man med stormklokken aftenen inden og alle kroer og værtshuse lukkede, derved kunne folk være ædru på bededagen
Kristi Himmelfartsdag
40. dag efter Påske Når man tæller skal tænkes på at da regelen indførtes havde man ikke 0, så efter moderne tælling er det 39 dage.
Markus
16,15, missionsbefalingen fejres
Pinsedag
50. dag efter Påske Når man tæller skal tænkes på at da regelen indførtes havde man ikke 0, så efter moderne tælling er det 49 dage. Der fejres Helligåndens udgydelse over apostlene og derved kirkens grundlæggelse, Apostlenes Gerninger kap. 2.
Ordet
kommer af det græske pentekoste, som betyder 50.
2. Pinsedag Mandagen efter Pinse I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3. pinsedag
Trinitatis Søndag efter Pinse Tiden efter Trinitatis til det nye kirkeår begynder 1. søndag i advent kaldes også det festløse halvår, på dagen fejres treenigheden
1. søndag i advent Fire søndage før Juledag Kirkeåret begynder.
Juledag 25. december Jesus fødselsdag fejres
2. Juledag 26. december I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3. juledag
Julesøndag Søndagen mellem 27. og 31. december, hvis ingen er bortfalder den Indført ved justeringen af kirkekalenderen i 1992
Søndage nummereres efter de med * mærkede De meget sjældent forekommende søndage 6.s.e. H3K og 27.s.e. Trinitatis bruges ikke.
I stedet bruges hvert år Sidste søndag efter H3K og Sidste søndag i Kirkeåret.
Multireligiøs kalender Erling Poulsen