Koncert med Esbjerg Ensemble

07.03.2019
i: Koncert

Winterreise blæser

Koncert 7. marts kl. 19:30 med Esbjerg Ensemble – Winterreise.

Køb billet: 120kr.

Program:
Franz Schubert: Winterreise i arr. for blæsere og accordeon af Norman Forget til tekst af Wilhelm Müller.

Franz Schubert skrev cyklussen i 1827, blot et år inden han døde, 31 år gammel, præget af sygdom og modløshed. Den er et af romantikkens helt store mesterværker og et eksempel på hvordan tekst og musik løber sammen i en højere enhed – i kammermusikformat.

Klaverstemmen regnes som noget af det mest talende akkompagnement som er lavet i musikhistorien, ved ikke blot at farvelægge – men også at kommentere og understrege det tekstlige indhold. I dette arrangement af den franske oboist Norman Forget får blæserne selskab af et accordeon og farvelægger musikken med dramatik, vemod og folkelighed igennem de 24 stemningsbilleder.

Solist: Mathias Hedegaard (tenor).

 

Om Esbjerg Ensemble:

Esbjerg Ensemble fremfører klassisk kammermusik med kompromisløs kvalitetssans, og er anerkendt for sin nyskabende og alsidige programlægning. Ensemblet består p.t. af 10 temperaments- og udtryksfulde musikere fra hele verden, fordelt som blæserkvintet, strygekvartet og slagtøj. Gæstemusikere på klaver og kontrabas bliver håndplukket til programmer, der kræver udvidet besætning.

Ensemblet spiller hele den klassiske musiks kanon, men er i høj grad kendt for sin stilsikre fortolkning af moderne værker. De fremfører ca. 80 koncerter om året med alsidige programmer hvortil også hører skolekoncerter, musikteater, kammerkoncerter, festivalsamarbejder i ind-og udland.