Mere om OBS efter 1861

Af Erling Poulsen

I midten af 1800-tallet blev universitetets observatorium for lille til den nye tids instrumenter, og i april 1861 blev et nyt observatorium indviet på Øster Vold.
Bugges gamle observatoriebygning på toppen af Rundetaarn blev nedrevet, og en lille rund bygning blev rejst for at forhindre regn i at komme ned på vindeltrappen øverst oppe. Københavnerne kaldte bygningen for Peberbøssen.
Astronomernes arbejdsværelser under tårnets platform blev indrettet som bolig for tårnets inspektør, og fungerede som sådan indtil 2009, hvor der blev indrettet administration til tårnets personale.
Nu gik mange år, hvor tårnet ikke tjente sit oprindelige astronomiske formål men kun var et udsigtspunkt.

I tiden fra 1890’erne og fremad steg interessen for astronomi, mange private observatorier blev bygget, og i nogle af dem havde offentligheden også adgang. Det vigtigste af disse var “Urania” – observatoriet på Dronning Olgas Vej, som blev ledet af magister Luplau-Janssen.

Et lille hold idealistiske amatørastronomer, under ledelse af Luplau-Janssen, begyndte den 27. december 1927 offentlige forevisninger fra Rundetaarns platform med deres egne instrumenter. Det største var en 95 mmBardou-kikkert, som når det blæste måtte stå i læ af en presenning ophængt på rækværket.
Offentligheden viste sig meget interesseret, og Københavns Kommune
(der for en 30-årig periode havde overtaget administrationen af tårnet i 1927) lod derfor opføre en ny
observatoriebygning.

Da der også var brug for en god kikkert i observatoriet, blev en god linse på 15 cm købt hos
G.& S. Merz i München, men det mekaniske arbejde blev gjort i København – bl.a. Jens Olsen, der er berømt
for sit Verdensur.

Endelig kunne man den 27. juni 1929 læse i Berlingske Tidende:
“Observatoriet på Rundetaarn – Det aabner i Dag
I Dag er der for første Gang aabent for Publikum paa Rundetaarns Observatorium. Om Middagen vil der være Fore-visning af Solbilleder med de interessanteSolpletter, og om Aftenen efter Solnedgang kan man blive indviet i Stjerne-himlens Mysterier. Hver Aften har sit Program; i Aftenbydes der paaDobbeltstjernen Mizar, Pla-neten Saturn og Stjernetaagerne i Herkules – alt under kyndig Vejledning af Observator Nissen, der er nøje instrueret af Observatoriets Leder, Magister Luplau-Janssen.
Magisteren viste os i Gaar den smukke Kikkert og forklarede os dens sindrige Indretning. Magisteren er meget glad for sit Observatorium og udtrykker navnligsin taknemmelighed overfor BorgmesterKaper, hvis Initiativ det skyldes, at det hele er blevet til noget.- Bliver Museet ogsaa aabnet i Dag? spørger vi Magisteren.Nej, Pengene er først lige faldet i disse Dage, saa vi har først Museet færdigt til Efteraaret, og saa fejrer vi det hele med en lille Indvielsesfest”.