NATURAL STATE OF MIND

12.04.2015
i: Udstilling

naturalstateofmind_illustration_356x670px

7. marts – 12. april 2015. Tre kunstdiscipliner fortolker naturens elementer med udstillingen NATURAL STATE OF MIND.

Møbelsnedker Laura Bergsøe, guldsmed Josephine Bergsøe og fotograf Jakob Dall tolker fem elementer i naturen og lader dem åbne sig i mødet med træflader, smykke-skulpturer og fotografier.

Udstillingen “Natural State Of Mind” ser på, hvad der sker når 3 håndværkere omgør natur til kultur. Hvad gør bearbejdningen ved fortolkningen? I mødet med naturen afspejles håndværkets kompleksitet; vi kan ikke og skal ikke måle os med den sublime natur. Det naturen gør ved os i følelse, nysgerrighed og total overgivelse, er grundstenen for vores værker.

Fragmenter af naturen filtreres gennem vores liv og sindstilstande opstår i den kunstneriske udformning. I mødet med virkeligheden er sandheden uendelig.

Udstillingens værker akkompagneres af et helt nyt stykke musik komponeret af musiker og sangskriver Dicte til udstillingens femte element.

På udstillingen vises en kortfilm af filminstruktør Lasse Spang Olsen om arbejdsprocesserne bag udstillingens værker.

Arrangører: Laura Bergsøe, Josephine Bergsøe og Jakob Dall
Følg udstillingen på www.naturalstateofmind.dk

Kom til artist talk 9. april og høre kunstnere fortælle om udstillingen. Læs mere

Se Rundetaarns video:

Om kunstnernes bidrag:

Jakob Dall:

Stemninger og dualistiske fortolkninger af naturens detaljer, strukturer og lys, kommer til udtryk i de sort-hvide fotografier. Fortællingerne er subjektive refleksioner i søgen efter orden i naturens kaos. (værkfortegnelse)

Josephine Bergsøe:

Smykkerne er som små abstraktioner over fragmenteret natur- et glimt af et spor i vandets overflade, eller et sommerfnugs lette diffuse vej mod græsset på en julidag- eller et skelet fra en forlængst uddød organisme, gemt bag en sten, og senere invaderet af farvestrålende snylter. (værkfortegnelse)

Laura Bergsøe:

Træets strukturer og særlige kendetegn er afgørende for træfladernes udformning. I sammensætning med andre materialer trækker træets årer historier frem i træfladerne. Det taktile dyrkes målrettet. (værkfortegnelse)