Dyrekredsen

 Erling Poulsen Fra venstre af er her symbolerne for: VÆDDEREN, TYREN, TVILLINGERNE, KREBSEN, LØVEN, JOMFRUEN, VÆGTEN, SKORPIONEN SKYTTEN, STENBUKKEN, VANDMANDEN og FISKENE. Symbolerne stammer fra middelalderen.
At dyrekredsen er en slags kalender kan ses hvis vi prøver at rekonstruere Solens gang i oldtiden. Hvor langt man skal gå tilbage er svært at sige, vi har ingen skriftlige kilder, men vi skal nok tilbage til den tidligste landbrugskultur i Toflodslandet (Irak).
Kulturen hed Halaf og fandtes omkting Eufrat og Tigris øvre løb. Folket brugte bl.a. tyreamuletter, dyrkede hvede og byg og i deres byer var brolagte gader. Senere koloniseredes flodernes sumpede nedre løb og mange byer blev grundlagt. Magten går over til Sumererne og de regnes normalt for den babylonske kulturs grundlæggere.
Tiden for kulturens begyndelse er svær at fastslå, men det har været omkring 4000 fvt. (man kunne også sætte året til 3000 fvt. eller 5000 fvt., det er meget usikkert).

Babylonske navne på stjernebillederne

Navn Babylonsk Betydning
Krebsen kushú, nangar, allul ??
Løven a, ura Løven
Jomfruen absin Plovfuren
Vægten rín, zibanitu Vægten
Skorpionen gír, gír-tab Skorpionen
Skytten pa, pabilsag Bueskytten
Stenbukken másh, sahurmásh Geddefisken
Vandmanden gu, gula ??
Fiskene zib, zib-me Halerne
Vædderen hun, luhunga, lu Tjeneren
Tyren múl Stjernen
Tvillingerne mash, mash-mash, mashtabba Tvillingerne

Solens årlige gang på stjernehimlen set fra Irak 4000 fvt., der er brugt de moderne grænser mellem stjernebillederne og datoerne er justeret så der er jævndøgn d. 21/3 ligesom i dag.
18/2 til 28/3, Solen i Tyren og forårsjævndøgn d. 21/3, fra Irak ses denne dag Plejaderne (Syvstjernen) stå op lige før Solen (10° over horisonten i øst ved solopgang), således at man lige får øje på dem inden Solen lys overvinder stjernernes lys og man ikke kan se dem mere (det kaldes stjernens morgenopgang og var af stor betydning, det vides også fra ægyptiske kilder). Mange kulturer tillagde Plejaderne betydning for frugtbarhed, måske fordi denne åbne stjernehob varslede foråret. Tyrekulte var også meget udbredte i mellemøstens oldtid (f.eks. Guldkalven fra Biblen).
28/3 til 26/4, Solen i Tvillingerne.
26/4 til 17/5, Solen i Krebsen.
17/5 til 22/6, Solen i Løven, Solen er højst på himlen når dyrenes konge regerer. Solhverv d. 21/6, Stjernen Sirius har sin morgenopgang på dette tidspunkt (10° over horisonten ved solopgang, man ved at denne begivenhed betød meget for den ægyptiske kultur).
22/6 til 06/8, Solen i Jomfruen. Den klare stjerne Spica (kornakset) er i det neg som Jomfruen bærer i sin venstre hånd. Solens morgenopgang med billedet har muligvis indvarslet høsten, i flere klassiske kulturer kaldes Jomfruen “Høstens datter”.
06/8 til 04/9, Solen i Vægten og Skorpionen, som oprindeligt var et billede, det akkadiske navn for Vægten var “Skorpionens horn” (klosakse).
04/9 til 22/9, Solen i Slangebæreren, efterårsjævndøgn d. 20/9. Stjernen Antares har sin morgenopgang (14° over horisonten ved solopgang).
22/9 til 24/10, Solen i Skytten, oprindeligt indeholdt Skytten sandsynligvis også de stjerner vi i dag kalder Slangebæreren. Solen i Skytten er enten et symbol for Jagtsæsonen eller den jæger der skyder Solen ned i underverdenen.
24/10 til 21/11, Solen i Stenbukken, hos Sumererne “gede-fisken” (den har stadig fiskehale).
21/11 til 16/12, Solen i Vandmanden.
16/12 til 22/1, Solen i Fisken, Vintersolhverv d. 20/12.
22/1 til 18/2, Solen i Vædderen.

Himlen var inddelt i tre områder (ved vi fra babylonske kilder fra omkring 1100 fvt.):
Omkring himlens nordpol herskede Enlil, luftens guddom.
Omkring himlens ækvator herskede Anu, jordens guddom.
Og under ækvator herskede Ea, vandets guddom.
Det er interessant, at når Solen er under ækvatorområdet så er den i Ea’s stjernebilleder: Stenbuk, Vandmand og Fisk. Resten af året er Solen i billeder der hører til Anu, og den kommer aldrig op i Enlil’s himmelegn, derfor er der ingen luftbilleder (Svane, Ørn el.lign.) på Solens vej.

Det er også interessant at sammenligne Solens gang gennem dyrekredsen med landbrugsforholdene i Toflodslandet.
Måned (Regnfald i mm): Marts (28,8), April (13,6), Maj (3,3), Juni (0), Juli (0), August (0), September (0,1), Oktober (3,1), November (19,0), December (28,0), Januar (23,4), Februar (29,0).
Året begyndte omkring forårsjævndøgn, hvor vandstanden i floderne var højest og hvor markerne skulle være tilsået. Vandet blev opsamlet i reservoirer og blev i den meget hede og tørre sommer fordelt til markerne via kanaler; høsten har formentlig fundet sted i august.

Siden har stjernebillederne i Dyrekredsen flyttet sig, så hvis du i dag vil se hvilket stjernebillede Solen var i da du blev født så er der en liste her:

Tegn (stjernebillede) Astrologi I virkeligheden
Vædderen Mar 21 – Apr 19 Apr 11 – Maj 15
Tyren Apr 20 – Maj 20 Maj 16 – Jun 25
Tvillingerne Maj 21 – Jun 20 Jun 26 – Jul 25
Krebsen Jun 21 – Jul 22 Jul 26 – Aug 15
Løven Jul 23 – Aug 22 Aug 16 – Sep 15
Jomfruen Aug 23 – Sep 22 Sep 16 – Nov 5
Vægten Sep 23 – Okt 22 Nov 6 – Nov 22
Skorpionen Okt 23 – Nov 21 Nov 23 – Nov 30
Slangeholderen Dec 1 – Dec 15
Skytten Nov 22 – Dec 21 Dec 16 – Jan 15
Stenbukken Dec 22 – Jan 19 Jan 16 – Feb 15
Vandmanden Jan 20 – Feb 18 Feb 16 – Mar 5
Fiskene Feb 19 – Mar 20 Mar 6 – Apr 10

Kilder:
Hugh Thurston, Early Astronomy, Springer 1994. I denne bog er en diskussion om Dyrekredsens oprindelse på side 135.
When the Zodiak…., Alexander Gurshtein, Sky and Telescope Okt. 1995.
Throwing the Bull, E. C. Krupp, Sky and Telescope Apr 1997.
The oldest constelations…, Alexander Gurshtein, Sky and Telescope Jun 1997.
Burnham’s Celestial Handbook, Dover 1978.
Mesopotamien, M. Trolle Larsen, Gjellerups Verdenshistorie 1970.

TheSky Astronomy Software, Version 2,10, Level III.