Kemi

Der var grøde i mange videnskaber omkring år 1700, Rømer interesserede sig primært for astronomi, men både konstruktionen af instrumenter til denne videnskab, samt de andre hverv han havde i København, gjorde det nødvendigt at følge med inden for andre felter. Det var især emner som fysik, hydraulik, meteologi og matematik der var nødvendige.
Noterne viser, at han også har fulgt med i kemi1), der er en lille tabel over hvad kemiske symboler betyder. Man havde endnu intet etableret kemisk symbolsystem, så derfor måtte man kende de forskellige forfatteres tegn, for at kunne læse deres bøger.
Tabellen ligner meget en tabel Nicolas Lefèbvre har anført i en lærebog fra 16642), dog er en interessant tilføjelse, phlegma (symboliseret med et astrologisk ildtegn), det kan betyde den slim, der er tilbage efter en destillering, men også phlogistron, et stof der for alvor blev indført af Georg Ernst Stahl i 1703. I listen er de fire Aristotelske elementer medtaget ild, vand, luft, og jord, noget ellers mange kemikere (f.eks. von Helmont og Robert Boyle) havde forkastet.
I Rømers noter er ellers ingen antydning af, at han har udført kemiske eksperimenter.

 

1)Adv, s. 55.

2) Kemiens fødsel, E. Ranche-Madsen, 1987, Gad, s. 30.