Legeringer

Rømer viste ikke kun sine praktiske og pædagogiske evner ved indførelsen af det nye vægtsystem og valget af tidspunkt for kalenderreformen år 1700. Også hans elever viste ham stor hengivenhed (selv om en anekdote fortæller1), at han engang lod 24 studenter dumpe i træk), der kan nævnes hans efterfølgere, som professorer i astronomi, Schiwe og Horrebow. Studerende, som kun havde perifærisk berøring med ham, nævner ham som en stor læremæster, bl.a. den dansk-franske læge Winslow, samt præsten Poul Danchel2), der skriver, at han fik adgang til den fortræffelige vel og vidtberømte kongelige matematicum Ole Rømer, hans kgl. mayt. højtbetroede etats etc. etc., hvis mere end fornøjelige undervisning han med al taknemmelig ydmyghed brugte udi tvende år.Et eksempel på hvordan Rømer tilrettelagde en vejledning i en teknik, så selv ulærde kunne måle vigtige størelser, kan læses i noterne3). Det er en beskrivelse af hvordan man på en enkel måde kan finde sammensætningen af legeringer og andre blandinger. Teorien bag afsnittet er følgende:
Lad der være givet c vægtdele af en blanding, der består af stofferne A og B, i blandingen er a vægtdele af A og c-a vægtdele af B. Når blandingen nedsænkes i vand tabes qc vægtdele i vægt; c vægtdele af A og B taber henholdsvis qa og qb vægtdele i vand. Heraf fås legeringens, A’s og B’s relative massefylder (i forhold til vand), de fører til a/(c-a) = (qb-qc)/(qc-qa) eller a/c = (qb-qc)/(qb-qa); hvis A er guld er man interesseret i antal vægtenheder A per 24 vægtenheder af legeringen og der fås: Karatvægten = 24*(qb-qc)/(qb-qa).
Der gives et eksempel på anvendelsen: 855 vægtdele guld-kobber legeringen taber 55 vægtdele i vand; 855 : 19 (massefylde af guld i forh. til vand) = 45; 855 : 9 (massefylde af kobber i forh. til vand) = 95; heraf karatvægt = 24*(95-55)/(95-45) = 19 1/5 karat.
For at gøre metoden endnu mere letanvendelig, division var på den tid meget vanskelig for almindelige mennesker, opstilles en tabel, her regnes med relative massefylder på 19.16, 10.45 og 8.96 for henholdsvis guld, sølv og kobber; vægtmængden af legeringen er sat til 100000. Udfra en enkel måling af vægttabet i vand, samt en viden om hvilke metaller der indgår, kan karatvægten aflæses; der er også anført en tabel så lødigheden (i sekstendedele) kan aflæses i en sølv-kobber legering. Derpå anføres en stor tabel4), den kan bruges hvis blandingsmetallet er en legering af sølv og kobber, dog skal man kende forholdet mellem de to; han nævner hvordan dette kan skønnes udfra farven.
Et helt andet sted i noterne5) tager Rømer problemet op igen, der angives en grafisk metode til bestemmelsen, så udregningsarbejdet yderligere minimeres.
Metoden kan også bruges hvis den ene del af blandingen er lettere end vand; der er eksempler hvor bly er blandet med voks og træ6).

1)Ole Rømers liv og virksomhed, E Phillipsen, Nordisk Universitetstidstidsskrift 1860, s. 35.2) Kirkehistoriske Samlinger I, 1889, s. 100.

3) Adv, s. 13ff.

4) Adv, s. 16.

5) Adv, s198.

6) Adv, s. 201 og 202